fem maskuline højdepunkter i mit liv

Klaus har startet et herrememe.
den er jeg med på.

1. da jeg formåede at stå op og tisse gennem lynlåsen. det var dengang pigebukser var lynet i siden.

2.

3.

4.

5.

smag og behag

malurtesnapstest.

åh. happy day

det er ikke mig, der anmelder kultur pr weblog.
jeg holder mig orienteret gennem weekendavisen og p1, bevares.men det er ikke mig, der holder besøgstallene oppe på og i gallerierne, museerne, spillestederne, biograferne, teatrene, operaerne eller noget. desværre.

tilgengæld var jeg pikleheldig lige at ankomme på plejehjem i dag kl fem minutter i herrekor.
min mor skulle ellers ikke have deltaget i fornøjelserne, da det ville have kostet en personaleenhed at gå med.
jeg sank lige en ekstra gang, og så entrede vi caféen, hvor 50 forventningsfulde ældre var samlet og et 14mands herrekor fra Roskilde leverede halvanden times fænomenal underholdning, kun afbrudt af blommetærte med creme fraiche. og kaffen.

nationalromantikken blomstrede, lorelei blev støvet af og selv love me tender med englekor var der plads til.

og vi sang med af karsken bælg allesammen. damerne kunne alle versene, og der var ekstranummer.

og bagefter var vi helt rynkede af at hviske, fnise og grine. og klappe.

jamen det er jo ufatteligt, at det går godt

konservativ eller venstreregering. who cares. så længe det sprøjter.

jeg har lige sunket sidste riskorn efter en lang arbejdsdag. den bliver jeg betalt for. jeg er en af dem, der betaler rætti meget i topskat, fordi jeg ikke er pensionssmart. ikke endnu, ihvertfald.
og det er ok med mig. endnu da.
blå øjne, som jeg har (med klædelige grå alderstilskrevne gnister), gik jeg og troede, at de penge var rimeligt solidarisk givet ud.

når man så læser Liselotte aka den hellige koslagter, forstår man, at dansk politik har taget et tigerspring tilbage til noget, vi ikke engang vil sammenligne os med.

mine søskendes og min kamp om vores demente mors dårekisteanbringelse er ikke ligefrem vand ved siden af - men jeg troede fanøæddeme, at det var lidt af en ener.

læs Liselotte. og læs det hele.

jeg er så flov.
det var heller ikke mig, der stemte på Fogh, men alligevel. hvordan kunne vi ende her?

pelle taleløs

hjemme bedst.

fem ting feminismen har gjort ved mig

nå. hva sytten. det kan alligevel ikke betale sig at gå i seng.

1. jeg vidste ingenting om brystholdere før unge piger på en ø-lejr demonstrerede fænomenet for mig i fællesbadet i sommeren 1999.

2. jeg var medkusse af 'fissen er en rovfisk'.

3. min chef mente at jeg skulle have mindre i løn end en mandlig ansat med samme ansvar, fordi min kollega havde en hel familie at forsørge. og jeg havde kun Louis. det syntes jeg var lidt for dårligt.

4. min far kaldte hende konsekvent for Trine Byld.

5. drenge og piger gik i samme tøj. så drengene troede jeg var en dreng.

tak til Liselotte og Uffe og alle I andre tankevækkere.

jeg sidder med fingeren udenfor pulsen. men hvis ikke HenrietteB, Vrangsiden, Javist, Anja og Dortes kasser allerede er tagget, sender jeg hermed stafetten videre til fri afbenyttelse.

we see us later

sidegevinst: check-in terminal 3 19.10.06 kl 6.00.
man skal vel have noget ud af dagen.

ekstrabonus: ankomst terminal 3 20.10.06 kl 21.30.
man skal vel have noget ud af dagen.

ballonsæson

jeg arbejder på et bjerg. om morgenen kravler vi op som forpustede myrer. om aftenen triller vi ned som små skarabækugler.
fredag aften trissede jeg ned alene og mens jeg nød at balancere på verdens tag, lød der dragehvæs og så fik jeg besøg.




da jeg kom hjem, havde Claus forberedt herreværelset på fredagsdrink.



varmecirkulation á la Harrestrup.
den lille vifte er en Argon type I, der er ældre end os selv. det er den sødeste maskine vi har.

projekt hus har praktiseret feng-shui og jeg har dyrket min indre munk.



paradisæbler i Brøndum. estragon i Brøndum. malurt hængt til tørre på ovnen, for at afgifte den for det værste thujon. ikke mindst estragonbjesken skulle smage forfærdeligt det første års tid. så vi planlægger at overleve i hvert fald et år endnu.
og så går jeg og tænker på alle de tyvekroners vodkaer, jeg kunne ha skrabet sammen i det forløbne år i Centraleuropa.

nu har den stået på cremet jordskokkesuppe med ristet bacon. de resterende liter blev båret over til naboen, som har et crush på jordskokker.

pyt med, at jordskokker smager af stearin. at have en have.

katteungerne ligger som små udstoppede isbjørne og slår laksebøvser.

ps. hun har da bare så meget for ret, hende forfatterinden der er skribent på side 2 i den grønne trafikavis i fredags. hvad i alverden skal alle de dagbøger på nettet til for? hvor demokratiske skal vi være?
næ. personligt holder jeg mig også til klummeskribenter med noget på hjerte i lødige aviser.

alting meget bedre i gamle dage revisited

din egen trommehinde. forhåbentligt.

ind imellem laver jeg høreprøver, som regel på ældre mennesker.
>85% af dem har et høretab, der relaterer sig til, at hårcellerne i det indre øre (den der snegl) for de høje frekvenser er blevet slidt med alderen, undertiden afhjulpet af et ungdommeligt kanonslag.

så sad jeg der og kiggede på en skarp, sjov, voldsomt svagthørende og dog nærværende 69årig dames trommehinder, og måtte pudse otoskopet en ekstra gang, før jeg valgte at hvad jeg så, var hvad der var.

ind med piben, Regitze, og mikrofonen over til damen. hvordan i helvede kunne de trommehinder være blevet til et grotesk månelandskab, med cirkelrunde, dybe ar efter perforeringer hele vejen rundt, i en grad, så det var et mirakel, at alle disse perforeringer overhovedet nogensinde var helet?

nå, men vi havde en lærer der slog. med begge hænder.

rist et ondt sted, hr Blomme. i al evighed. amen.
damen har endnu tilgode at føre en samtale med sine børnebørn.


et enkelt friskt slag på kassen.

sugar baby love

da jeg var barn, for det har jeg også været engang, havde jeg en sød tand.
når jeg kom alene hjem fra skole, smurte jeg en fedtemad, og så sad jeg og læste Alle vi børn i Bulderby.

men mit yndlingsslik fik jeg hos min mormor og morfar.
der boede jeg rigtigt nok ofte.

1. da min bror og søster, som er seks - syv år yngre end jeg, kom til, var det en fast lørdagaftenprocedure, at jeg gik med dem ned på børneværelset og lod som om jeg var en af dem, til de var faldet i søvn.
så lå vi alle tre og stirrede forskræmt op på Michael Anchers fisker, indtil søvnen overfaldt de små.

når jeg listede op igen i biblioteket, hvor de to gamle havde dækket op til kaffe foran fjernsynsapparatet med billede og blomst på, vankede belønningen.
en sukkerknald dyppet i morfars kaffe.
lykkesus.

2. når jeg var svineheldig, og det skete, fik jeg tilbudt en af min mormors syltede grønne tomater. så var det over i en krog og nyde den sursøde eksplosion.

3. en sjælden gang i ny og næ, tog min mormor sin sorte dåse med billedet af syrlige drops ned fra skabet og bød. bolcherne var hyllet i flormelis men slog ikke tomaterne. jeg holdt mest af at se på dåsen. den var dramatisk.

4. ellers tror jeg, slik mest var noget der hørte til fødselaruddeling i klassen - især den der tiøres salmiakstang, der kunne vare en time, når man placerede den mellem læberne og trillede den mellem hænderne, mens lærerinden læste op. den kunne blive så sylespids.

der var også noget med at salmiakstangen kunne rulles ind i en mælkekapsel, og så gik man der og slikkede. og blev grøn indeni.

many-zen

jeg har lige opdaget, at jeg har ført weblog i 379 dage, sådan brutto.

da jeg var et år yngre, lød dagens post:


'førsteprisen går til de bloggere der nu og da kan tøve en kende. de, der står med tastaturpenslen under armen, mens de mærker tanken færdig. og SÅ slår en streg eller tre.
/manysan kan tilsyneladende det der.

vi andre må nøjes med 1000 ord'.

billist

jeg kunne bedre lige corsaren, som Styx kaldte den. passaten er ikke lige så god til at finde vej. i dag skulle jeg i brugsen men endte i irma. og det er ikke noget jeg bare siger for sjov.
tilgengæld er jeg ved at finde koblingspunktet, men kors hvor har jeg skulle kæle. undskyld til alle jer, der har ligget bagved mig, når vi skulle videre efter rødt eller til venstre i krydsene.

det er ikke en van the man. det er en motherbipping stor konebil.

ps. kan en bil på 24 år stadigt døje med pms?

de listemagere..

når man har langtidssimret en gryderet, må man ikke se fjerner, mens man spiser. så sådan en har vi jo ikke. men man må gerne høre radio. i P4 Rock med Erik Kramshøj og Jesper Skaaning diskuteredes de globale listemageres afgørelse af denne verdens bedste guitarsoli fra 20 til 10 (som iøvrigt er pure historisk).
de ti bedste følger når vi har sovet syv gange.
og uanset om vi er enige med listejuryen i det hele taget, var nr 13agtigt Ozzys No More Tears. jaja, det er godt med jer. enhver ved at hr Osbourne bliver bundet til et mikrofonstativ og bare skal koncentrere sig om at synge. men hvem leverede spaaaden? det blev aldrig nævnt. sikke en katastrofe, ikke mindst for mænd.

så er det godt, mobilen er opfundet og ligger i lommen. vores yndlingsKim tog røret og hvislede - med koncentrationen dybt beskæftiget på tvfodbolden - Zack Wilde. eller Zakk Wylde. eller...

- bare hvis du nu sad og skumlede over hvad du skulle kalde din avatar.

søndag med mig

jeg har også altid haft et behov for at trække mig tilbage og fordøje.
Claus og jeg er ret gode til at trille rundt sammen og tygge på hvert vores, men jeg taber pusten, hvis jeg ikke kan få lejlighed til at være alene med mig selv i dagtimerne iblandt.

nutildags er det mestendels noget jeg er, når jeg transporterer mig rundt, hvis toge og fly gælder med.
og så er der lige de weekends, hvor Claus transporterer de andre rundt på banedanmarks patinerede skinner.

denne weekend er den første i lang tid uden lange checklister, fisen rundt og hyggelige besøg. så jeg tuller rundt og går de flittige i bedene og snakker lydløst med mig selv.

en håndfuld porseblade er plumpet i en Brøndum


og et kilo hyldebær og fire Ingrid Marier er plumpet i gryden og står og simrer.


nu vi taler om flittigliser

synes jeg lige I skal se vores egne orange strandasterspollenbukser.


måske går jeg på loppemarked. måske pudser jeg soveværelsesdørenes vinduer. måske bestiller jeg den bog på iBooks, som Danmarks klogeste hattedame anbefaler på det varmeste.
det må gerne ske.


imens drøvtygges tankerne.

postcard from saint barts

jeg har fået en veninde. og en invitation. og jeg er blevet forfremmet til VIP. og jeg må tage venner med.

så næste voksenbloggertræf foregår lige her:

Woodstock at Club Coitus
Thursday, 19th October, 6:00 pm to 8:00 pm SL time at Club Coitus

Peace, love, sex, drugs and rock 'n roll! It's the Summer of Love at Club Coitus. So throw on your tie-die, your boa, your granny glasses, your fringed jacket, your bell-bottoms and your love beads. $500L for most far-out hippy chick and $500L for most far-out hippy cat.

We have one of the premier live DJs in SL in DJ Noirran Marx, and for this event she'll be spinning Jimi Hendrix, Janis Joplin, Crosby, Stills, Nash & Young, the Doors, and well, you get the idea.

Hosted by the blondly ambitious Sapphire Jetaime, who invites you to "Come on, baby, light my fire" at Woodstock at Club Coitus. Wear a flower in your hair, get your groove on, and see Sapphire for a free doobie. Just don't bogart that joint, my friend.

nu mangler jeg bare at finde ud af hvad klokken er i Harrestrup når den er 18 i Second Life.

opdatering. vi skal sætte væguret. partyet kører fra kl 3 - 5 fredag morgen.

the secret life of bees

det var også på anden vis en stor dag i går. for første gang i flere år har jeg læst en bog færdig.
på natbordet ligger Noah Gordons Helbrederen, Geshe Kelsang Gyatsos Transform Your Life (A Blissful Journey) og Khader.dk, med hver sit postkort stukket ind i det gyldne snit.
på natbordet på Håbets Allé ligger et tilsvarende antal med postkort.

og så er der alle dem i reolen, som jeg ikke har fået knækket ryggen på endnu.

en fjern, nær kær teleporterede i højsommeren en dejlig pakke med bl.a. The Secret Life of Bees af Sue Monk Kidd. boggiveren er en af mine yndlingsweblogsførersker og en diskret dame. hun havde advaret mig om, at jeg ikke skulle regne med Brontëeske stormfulde højder, men en sød, lille historie, der især var interessant på grund af sin dyneløften for biernes og deres avleres forunderlige verden.
og den er sød.
den er amerikansk, så man kommer ikke udenom de sidste tyve minutters honningdryppende violinader, når alt skal rulles op og gå i orden. men den hurdle klarede jeg altså også.
jeg lærte nyt om gamle bilegender og kunne glad nikke genkendende til hvordan man taler med bier, hvordan man kan mærke og høre, hvordan de har det.

vores to familier har det godt. de har stadigvæk knald på takket være varmen. og de smukke gule og orange pollenbukser antager undertiden imponerende størrelser.
vi er bagud med deres vinterforberedelser, men jeg tror, vi når det.
den ene familie mangler et par fodringer, for de spiser langsomt, og vi skal også her i weekenden have givet dem myresyrebehandling mod varroamiderne, som er biers værste fjende.
og så står honningtavlerne stadigvæk på køl og venter på en slynge.

jeg nægter at panikkes. der står også en porse i dammen, som venter på en Brøndum og på hyldetræerne tigger bærerne om at blive plukket.

der er huse, der skal bygges, der er timer, der skal hygges
der er katte, der skal kæles, der er tøjvask, der skal kvæles
der er køkken, der skal tegnes, der er budgetter, der skal regnes
der er stauder, der skal deles, der er kager, der skal meles
der er kartofler, der skal købes, der er rødvin, der skal søbes
der er stykker, der skal blæses, der er bøger, der skal læses.

kat på et vådt tegltag

det er en stor dag. Mads har tabt sin første tand.
Claus havde forsigtigt lagt den på dugen, så jeg kunne beundre den. og som den omhyggelige husmor, jeg jo er, skyndte jeg mig at ryste dugen ud i mørket i en gevaldig fart, da jeg kom hjem.

Mads bliver stor. i dag vejer han 3,2 kg, hvis han ikke har snydt på vægten. han er moderat modig, er stadigt lidt nervøs for at måtte blive siddende i kattelemmen til på torsdag som en anden Peter Plyds. han elsker tudsefordele. bagkroppene bliver gemt til tyndere tider rundt omkring. gerne indendørs.

Misse holder fluevægten og er så adræt, at vi holder vejret.

begge kravler rundt oppe på og i alt. Misse har været abekat i et tidligere liv. jeg har aldrig set en mere gesvindt kat. og hun kommer susende ned fra de højeste tinder - med rumpetten først.

begge katte snakker gerne fanden et øre af.
shh! man bryder altså ikke ind, når de voksne taler!

indsigt

det er over et halvt år siden at C og jeg har set fjernsyn. istedet ser vi ud ad vinduet eller ind i brændeovnen. eller vi betragter kattene. jeg kigger hyppigere ud igennem pc-skærmen end jeg lader øjnene opsluge af en roman. sidstnævnte hakkes op i et par sider dagligt, når jeg trænger til at se ned.

jeg efterser en del weblogs dagligt. og jeg savner Henriettes.

jeg vedstår, at det er sjældent at jeg blogbotzapper.
de weblogs, jeg følger, ved jeg vil stimulere, udvide og more mig. somme tider endog i vilden sky. dag efter dag.

med en enkelt undtagelse, der bekræfter reglen, nyder jeg fraværet af intellektuel underfrankering.

opdatering: nu er jeg glad igen. Henriette er genopstået, og som Uffe engang så smukt udtrykte det, da jeg tabte min egen blog på gulvet og måtte starte forfra: 'that's the spirit! stop snifting, blow your nose, pull up your socks and get on! eller hvad det hedder'.
krøller eller ej.

det må være efterår

fordi

- jeg fusede ud med lommelygte og skraldepose da jeg kom i tanke om, at i morgen tidlig kommer skraldemændene. næste gang er onsdagen efter 1. marts 2007.
nu sidder jeg og kigger på lommelygten og tænker på skraldebøtterne i Claus' værksted og i containeren.
mens regnen trommer i takt på taget.

- C installerede en kattelem i havestuedøren i dag inden han tog de lange skinner til Esbjerg. Misse klaprer ud og ind, mens Mads stadigvæk tror der er noget farligt på den anden side.
slut med døgnåbenhed.

- søndagens vasketøj hænger med næbbene derude på stativet.
heldigvis er der kun sengetæpper, jeans og andet tykt bomulds.

- jeg har lært at tænde op i brændeovnen.
optændingsbriketter er ikke snyd.

- aftensmaden var brun.

poesiens vinger

der er givetvis ikke så mange epidemier i ørkenen. så min mor, der jo bor på plejehjem, har været en tur i isolation på det lokale sygehus med en roskildesyge og det, der følger med.

nu er hun tilbage i æblegrødstilstand, og i søndags fandt vi en rullestol, der ikke var helt flad og trillede på mor-barntur ud i det velkendte med Frilandsmuseet, Sorgenfri slot og Lottenborg som koste i sejlrenden.

Birgit var en fabelagtig historiefortæller, før hun blev dement. hun nåede at fortælle sin livshistorie, så jeg aldrig vil glemme den. i hvertfald ikke før jeg glemmer min egen.
nu er hun ved at miste sproget for alvor. hun kan ikke huske hvad ting hedder (trøje, himmel, hår) og når hun starter på en sætning, har hun glemt hvad hun vil med den, inden læberne rigtigt får form på lyden.
det er stadigvæk frygteligt frustrerende og pinefuldt for hende i små glimt. og for os søskende.
så sludrer vi lidt sort, og hun får et ekstra klem.

i søndags var sproget rigtigt umedgørligt. men hun pegede glad på et ægte kastanietræ.

og pludseligt, mens vi trillede af sted, fløj en lille sætningsboble ud foran rullestolen.

kære venner og veninder. hjælp mig her at samle minder.

vi reciterede resten sammen.

kom fra syd og kom fra nord. med et lille mindeord.

ærmesnip op til øjet.

ildløs

C er i drengeklubben. han drog afsted med en stor pose interessante øl og sin uniformstshirt med logo på maven og Metalheads Bang Harder bagpå.
og jeg sidder og kigger fortvivlet på den nye brændeovn. hvor tænder man den?