der er liv og glade øjne

den store moder, fru Salt&Peber.


Pif for oven og Paf for neden.
Pif er fra i går. Paf er et par timer gammel.


Pif til højre og Paf til venstre. Puf i midten. Puf er ikke kommet endnu.
høn ligger og pipper løs inde bag den skal, hvor der er gået et lille hjørne af.

ånden er vel redebon men kødet er skrøbeligt

okay.
jeg går til historiefortælling og har gjort det siden i vinters. det var mægtigt hyggeligt i starten, men nu er det skidefarligt.
ganske vist arbejder vi stadigvæk i et laboratorium, men vi er kræsne og vores undervisere er barske.
barske med barsk på.
her til aften er jeg et halvt modul fra at have det store storytellerkort og bukserne ryster for i morgen.

i dag blev min stil under fire øjne defineret som en kalejdoskopisk indledning, der aldrig kom igang.
er det godt?
hipt?
nej?

det er det vist ikke. ellers havde jeg nok ikke fået nogle velmenende, professionelle - men aldeles seriøse - next-timers til i morgen.

heldigvis kan man nok ikke dumpe.
det må være ligesom dengang, jeg tog skrivemaskinekort hos Scheidegger.

slået hjem. i første forsøg.

så var det endeligt Cs tur til at ture.
han stod op klokken 0 og vi tog behørigt afsked, førend han svingede afsted på den teltbelastede forhenværende ratbike mod Jylland og fest og ballade.
ti dage er lang tid at gå og hønse herhjemme uden ham.

tre kvarter senere ringede han fra Karlslunde. gaskablet var sprunget midt i en overhaling.
tre minutter efter ringede jeg tilbage og spurgte om han egentligt levede endnu?
det tog mig og bilen tre kvarter at finde ham og de flinke Falckfolk, der trillede motorcyklen tilbage til start.


så fik jeg støttehjul og lygter monteret på cyklen og Claus fik Saaben.
ikke helt det samme. men det gik an.

og så kom Louis og Molly.
det var en god dag.

Berlin ohne Worte

en flig liv

jeg havde engang to store ønsker for mit liv.

det ene var at opleve Borneos regnskov.


det andet var at have et meningsfuldt arbejde.

nu er de begge sket fyldest.
og så tog jeg hjem.

eftermæle

jeg har egentligt ikke tænkt mig at skulle stå af lige med det første.
men nu har jeg endeligt fundet skriften til når det er:

I did some stupid things
but my heart was in the right place
and this I know.

jeg vil gerne, at du lytter med: her. det er så sjældent at jeg beder dig om noget.

tak til Sis for billedet.
tak til Gowings for at insistere på Eels.

og som dumme, gamle Plysbjørn sagde: If you live to be 100, I hope I live to be 100 minus 1 day, so I never have to live without you.

helle for at være Peter P, C.

16. april 2010

hej Gud
tak fordi jeg var tilstede i går. lige midt i nuet.
vil du være så venlig at velsigne vores værtspar.
ja. velsign bare hele banden.
det var anemoneme den hjerteligste og smukkeste dag.
tro, håb og kærlig hilsen
Regitze

ps. god påske.
- og Gud. jeg har fået et påskeæg forærende, fordi jeg ikke havde skrevet et gækkebrev.
prik den.

lille Ludde

en af spændingerne ved at flytte, rydde og smide er at skulle stå ansigt til ansigt med fortidens sønner i 2D.

alle disse billeder som dukkede op og som jeg ikke var helt sikker på ikke var forsvundet. alle disse billeder, som vil sidde på frontallappen til det sidste.


januar 1986. hjemme i Store Kongensgade 108. Anso, Louis og Fupz ser fjerner. Anso har malet sofaen. Fupz billedet.


august 1988. ovre i Lundeborg. Louis og hans mor ferieposerer.


juli 1992. henne i Ballonparken. Louis i Hannahs Lisbeths hat og jakke.


januar 2011. inde på Københavns Pædagogseminarium. Louis. cirklen er sluttet.

vi er ikke født igår, knajt.

skødet er skrevet og gælden er Deres, Brodtgaard

jeg forelskede mig omgående i den lejlighed.
efter en årrække satte jeg den til salg.

den første der kom og beså den forelskede sig i den omgående.
så han købte den også med det vuns.

og i Kastrup forleden kom min kuffert op som den første.

ingen af tingene kan lade sig gøre.
men det gjorde de.

i aften står den på fejr.
og NEM ID er inviteret med.

apropos assimilering

min første og største kærlighed var en ung dansk kvinde, der arbejdede i en nærliggende kibbutz. jeg var 18 og hun var 23, høj, blond og meget, meget smuk.
vi havde det vidunderligt. da hun flyttede tilbage til Danmark, skrev vi sammen. ak ja. det var før computerne havde gjort deres indtog, så vi skrev breve. og ventede. og skrev. og så tog vi tre uger til Paris. åh vi var så unge. og lykkelige. og fulde af hormoner.

hans øjne har talt sig varme, bløde og brune. han kigger på mig i bakspejlet, mens han fortæller. jeg synes om hans historie. vi er på vej til Jerusalem. han er guide og jeg er den guidede.

jeg spørger ham, om de stadigvæk har kontakt. hun må være bedstemor nu, siger han. det er jo 40 år siden. jeg forsøgte at finde hende på facebook for nogle år siden, men hun var der ikke. jeg siger, hun måske har taget sin ægtemands efternavn. han fortæller mig, at han havde taget den baltiske cruisetur og havde to dage i København. det var rædselsfuldt. alt for varmt og ingen aircondition. og det værste var, at midt i trafikken, midt på gaden, stoppede en gruppe muslimske mænd pludseligt op og lagde sig til at bede. midt i det hele!

jeg fryser og visker duggen af sideruden, for at få ham lidt på afstand. han skulle koncentrere sig lidt mere om motorvejstrafikken i den styrtende regn. jeg fortæller ham, at sådan fungerer det ikke i Danmark. jeg har aldrig hørt om muslimer, der lægger sig ud i trafikken og jeg gider ikke høre på hans vrøvl.
vi er på vej til Jerusalem. han er min guide og jeg bestemmer.
han fortæller oprømt at han har oplevet det samme i Antwerpen.

de sidste kilometer før Jerusalem kører vi i ingenmandslandet mellem de to mure.


bag muren til venstre bor araberne. bag muren til højre bor jøderne. eller var det omvendt.

jeg fik den kristne version.















på den anden side af muren står palæstinenserne og græder.


og livet går videre.

women's lib og lab

sommetider er det mægtig fint at holde tilbage med anekdoterne.

en af de perverse anekdoter som jeg er glad for forblev inde i dag, er den om de asiatiske kvinder, der bliver overstrøet med blomster den 8. marts af mændene i deres liv.
jeg fortalte den ikke til seminaristerne to minutter før døren gik op her i Tel Aviv og to overdådige rosenbuketter myldrede ind og kastede sig ned foran de tilstedeværende kvinder.
nu ligger der en gispende langstilket på mit hotelskrivebord.
sådan har jeg aldrig fået den før på en international kampdag.

ellers har jeg mikrofonmotiveret i ni timer i et træningslaboratorium. og kigget ud af vinduet.

først regnede det.


og så regnede det ikke længere.


senere tog jeg ud i livet og mørket og fægtede lidt på må og få med fotoapparatet.


en dame.


og en synagoge.

så har vi vist essensen.

det går ikke tilbage for det hele

for seks-syv år siden sad jeg og spiste morgenmad i Beijing ved samme bord som to israelske piloter, der skældte mig ud over, at vi hundehoveder og svæklinge af en samling danskere ikke havde mod til direkte fly til og fra Israel.

om lidt tager jeg til Terminal 2 og flyver direkte på hovedet til Tel Aviv med Cimber.
så i aften står den på det mellemøstlige køkken.
omnom.

søøøøøøøøøøndag, søndag og sol

luften er fuld af en duft af smukke, kloge søn og hans smukke, kloge sød som kom forbi i dag og blev puttet i havemøbler, tæpper, bragende sol og en lille drinks.

og C havde dækket bord med både dug og dat og fremelsket en lam-i-citron.
og vi missede mod og skålede for solen og glæden over at være sammen og det var nærmest forår.

og så gik vi gennem skoven til Bagatellen og spiste æble-i-tærte og drak whisky-i-kaffe.
og så på kunst og det.

dejlige søndag.