min første og største kærlighed var en ung dansk kvinde, der arbejdede i en nærliggende kibbutz. jeg var 18 og hun var 23, høj, blond og meget, meget smuk.
vi havde det vidunderligt. da hun flyttede tilbage til Danmark, skrev vi sammen. ak ja. det var før computerne havde gjort deres indtog, så vi skrev breve. og ventede. og skrev. og så tog vi tre uger til Paris. åh vi var så unge. og lykkelige. og fulde af hormoner.
hans øjne har talt sig varme, bløde og brune. han kigger på mig i bakspejlet, mens han fortæller. jeg synes om hans historie. vi er på vej til Jerusalem. han er guide og jeg er den guidede.
jeg spørger ham, om de stadigvæk har kontakt. hun må være bedstemor nu, siger han. det er jo 40 år siden. jeg forsøgte at finde hende på facebook for nogle år siden, men hun var der ikke. jeg siger, hun måske har taget sin ægtemands efternavn. han fortæller mig, at han havde taget den baltiske cruisetur og havde to dage i København. det var rædselsfuldt. alt for varmt og ingen aircondition. og det værste var, at midt i trafikken, midt på gaden, stoppede en gruppe muslimske mænd pludseligt op og lagde sig til at bede. midt i det hele!
jeg fryser og visker duggen af sideruden, for at få ham lidt på afstand. han skulle koncentrere sig lidt mere om motorvejstrafikken i den styrtende regn. jeg fortæller ham, at sådan fungerer det ikke i Danmark. jeg har aldrig hørt om muslimer, der lægger sig ud i trafikken og jeg gider ikke høre på hans vrøvl.
vi er på vej til Jerusalem. han er min guide og jeg bestemmer.
han fortæller oprømt at han har oplevet det samme i Antwerpen.
de sidste kilometer før Jerusalem kører vi i ingenmandslandet mellem de to mure.
bag muren til venstre bor araberne. bag muren til højre bor jøderne. eller var det omvendt.
jeg fik den kristne version.
på den anden side af muren står palæstinenserne og græder.
og livet går videre.
8 kommentarer:
Muslimer, der kaster sig ned på motorvejene for at bede? Hmmm ... Det er vist en kraftig generalisering :)
Somme tider kunne man ønske sig at et kraftigt jordskælv var sket et andet sted så der blev åbnet for kontakt og næstekærlighed.
Min søster boede i Israel en årrække, og vi besøgte når det var muligt. Den første gang jeg hørte en af hendes med-kibbutznikker plædere for apartheid troede jeg seriøst manden havde en skrue løs (og det var endda en af de 'røde' kibbutzer!). Det blev en aften med ophedet diskussion på adskillige sprog ...
Ja, billederne er da flotte...men rædselsfuldt at mennesker ikke kan enes - ja, Donald et behersket jordskælv til at tage mure væk...
Ja, det er noget underligt noget.
Jo ældre jeg bliver des mere afskyr jeg religioner.
Ro i sjælen for de få, skygklapper for de fleste.
Jeg får altid lidt ondt af Gud i alle hans afskygninger, når han beskyldes for menneskehedens idiotier.
Jeg skal ikke gøre mig klog på det, men lur mig, om der ikke er en ornlig syg omgang politik indover i hele mellemøsten - og ikke kun religiøs fanatisme.
tak for jeres kommentarer.
politik og religion lader til at være et fedt i ret mange lande - og isærdeleshed i Israel.
jeg holder mig udenfor diskussionerne, når jeg er i embeds medfør, men jeg skal love for, at der fløj mange skrubtudser ud af mange munde, når man sådan sludrede. jeg mødte søde og sympatiske mennesker som lige pludseligt, midt i en snak om malerier, forbandede Danmark for at blande sig i Irak, eller, midt i en lovprisning af hommus, hånede USA for aldrig at have vundet en krig.
det var lidt forvirrende. sådan lidt tourette-agtigt.
... religion - eller rettere fanatisme - gør sjældent noget godt ved menneskernes dømmekraft.
Men mangeårig militærtjeneste og deraf følgende kampe, i en ung og letpåvirkelig alder og livet i en verdensdel hvor man konstant er i krydspres, gør nok heller ikke sit til at opfostre harmoniske og overbærende mennesker.
Og det er i hvert fald et faktum at min veninde og hendes israelske kæreste lettere kommer ind på hoteller rundt om i verden, når de viser hendes rødbedefarvede pas, end hans israelske - og et er pga. religionen.
... jeg drømte mig en drøm i nat, jeg drømte om en jord ...
Pyha - hvor er jeg glad for du fandt en butik der solgte tornekroner!
Send en kommentar