08 september 2011

øst vest hjemme bedst


nå. men ellers flyver tiden.
i den sidste uge har jeg været i Sydney, Ballina, Byron's Bay og hele vejen op ad kysten til Brisbane, tilbage til Sydney igen og i Melbourne. og nu er turen nået til Perth.

i Sydney nåede jeg at gå en aftentur. fra dagens arbejdsplads til hotellet.


i Ballinas omegn nåede jeg at besvime over et surdejsbrød til 14 australske dollar. den står i 5,60 kr.
stykket.


i Byron's Bay nåede jeg at tage 36 billeder af hvaler og delfiner. desværre kan man kun se vand og bølger.
i Melbourne nåede jeg at tage et billede af udsigten fra dagens arbejdsplads.


og her i Perth har jeg haft fridag inden turens sidste arbejdsdag i morgen.
så jeg var ude at kigge på arkitekturen.
den er ikke bundet på hænder og fødder af tid og sted.
her er små biergartener.


og høje hjem.


og hyldester til jomfru Maria.



ren Notre Dame.
ikke?

Perth er et af de mærkeligste steder, jeg har været i verden.
en by på månen.
der ligger ikke andre større byer på Australiens vestkyst.
1,4 millioner bor her. i København bor vi 1,2.
fire timer i fly fra Melbourne eller fem fra Sydney og du er i Perth.
fire-fem flyvetimer fra København og du er ude af Europa.
du kan godt se hvad jeg mener.
ikke?


hvor i Europa kommer du fra? spurgte caféejeren.
aaah, Danmark. det er i Holland.
ikke?

6 kommentarer:

Cummings sagde ...

Årh, tager du ikke lige sådan en koalabjørn med hjem til mig?

Gowings sagde ...

...Og mig

Gowings sagde ...

Iøvrigt: Sådan nogen Kiwi'er - eller hvad det er for en - kan se meget målbevidste ud....

Regitze sagde ...

Cummings og Gowings:)

og ja, Gowings. jeg ved ikke hvad den hedder, men den fistrer rundt på østkysten som duerne herhjemme.

Gowings sagde ...

det er simpelthen en australsk hvid ibis...En skraldespands kylling!?

http://en.wikipedia.org/wiki/Australian_White_Ibis

Regitze sagde ...

Dump Chook! jeg har netop fornyligt fået udvidet mit australske med chook som i resten af verden hedder chicken:)

tak, Gowings!