26 juli 2011

og så kostede det gratis

da jeg var lille, var Tine nabo til Frilandsmuseet.
vi kunne have gået rundt om hjørnet og gennem indgangen uden beregning, fordi vores forældre betalte kommuneskat.
men det var uudfordrende.
så hvert forår neglesaksklippede vi fra hendes have et hul i det hønsenet, der adskilte os fra det forjættede land.
og så legede vi derinde hele sommeren.

takket være Madame, Mænd af betydning samt de øvrige væsentlige var jeg der igen idag.


dette opsyn optræder til stadighed i mine drømme, og har gjort det siden jeg havde fletninger.


og dette er en førstekarls privilegium.


dåne. den har hjul på.


og de har krølle.


den har myg på.


og dér er mænd af betydning.

6 kommentarer:

Farmer sagde ...

Det er godt nok mange år siden, jeg har set Frilandsmuseet; men de bygger vel sjældent om :-).

Men dine og Madames fotos frister :-)

Madame sagde ...

Dejlige billeder, Regitze - tusind tak for i går! Jeg bliver aldrig træt at at komme på Frilandsmuseet.
Kærlig hilsen

Regitze sagde ...

de har faktisk taget tilløb til at bygge en andelslandsby, Farmer. indtil videre er der en købmandshandel, et snedker- og træskærerværksted og et par huse til. og hvis du ikke har været der i rigtigt mange år er der også kommet en fattiggård, med værelser gennem tiden. men ellers har du jo ret. det er de samme huse og gårde, den samme duft eller lugt om du vil som altid.
apropos andelslandsbyer kan vi på det varmeste anbefale Nyvang ved Holbæk. måske kunne du lokkes med engang:)

og jeg holder meget af dine motiver, Madame. godt du fik foreviget de levendegjorde:)

Cummings sagde ...

Det var en udflugt af betydning og af stor underholdningsværdi. Tak for det sædvanligvis spændstige selskab!

Farmer sagde ...

Tak Regitze.
Liiige mht. fattiggård er jeg fint dækket ind :-)

Nej, sådan er det heldigvis ikke fat, og det kunne være ganske interessant at se museet igen for ikke at tale om andelsbyen.

Men skal vi ikke snart se en motorcykel på Fyn?
Vi kan fremvise killinger af kendt herkomst.


Dejligt med et kattebillede. Den trives som ventet godt i gode hænder.

Regitze sagde ...

Cummings - jeg glæder mig til at ses igen!

Farmer, kattene trives så godt. her havde været fattigt uden dem. og kyllingemoderen giver dem bare the look, for et syns skyld, uden at kalde på sine små.
vi er faktisk på vej til Fyn i første weekend i august. måske, I er hjemme? jeg hører lige.