mit hoved er gået i hi.
og min krop er gået med.
ja. selv mit vækkeur ringede lydløst til morgen.
jeg er huleklar.
da jeg var omkring syv år og anderledes energisk, forsøgte jeg mig med min første kryds-og-tværs.
tidsrum på to bogstaver: wc.
i dag ved jeg bedre.
hi.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Uh, det var tidligt...
ja!
Slået af Sifka ... min første tnake var også, at det måske var lige en anelse tidligt at gå i hi.
Endnu et af kroppens advarselssignaler.
måske er det regnen. og det, at kroppen lige skal vænne sig til at de lyse nætter er forbi.
sig mig. er I slet ikke den mindste lillebitte anelse flade?
kom nu. bare en krumme?
JO!
åh. det er skønt at være to, Kagekone:D
lad os udnytte det. dovne. slå ud med armene og rulle med øjnene. og få serveret. på sofaen.
Tillad mig at citere S. Kierkegaard:
"Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i verden, at være en mand, der er rask til sin mad og rask til sin gerning.
Når jeg derfor ser en flue i det afgørende øjeblik sætte sig på en sådan forretningsmands næse, eller han bliver overstænket af en vogn, der i endnu større hast kører ham forbi, eller knippelsbro går op, eller der falder en tagsten ned og slåer ham ihjel, da ler jeg af hjertens grund.
Og hvem kunde vel bare sig for at le? Hvad udrette de vel, disse travle hastværkere? Går det dem ikke som det gik hin kone, der i befippelse over, at der var ildløs i huset, reddede ildtangen? Hvad mere redder de vel ud af livets store ildebrand?"
Kort sagt: lad os skynde os at dovne videre.
mange, mange tak, Uffe. og Kierkegaard.
så er citatet printet ud og parat til laminering og ophængning foran næsen.
bare nogle ville lave en Enten-Eller film..
Send en kommentar