25 august 2010

fem hurra - og så det lange liv


for fem år siden var august fabelagtig skøn. for både byknolde og bonderøve.
undtagen den 25. august.
så den dag besluttede C og jeg at gifte os.
med stort ståhej i regnvejr.
takket være de nordiske guders forkærlighed for motorcykler, holdt det lige akkurat tørt den tid det tog at trille til Købenshavns Rådhus.
og hjem igen.

for fem år siden var en af vores meget, meget dejlige veninder alvorligt syg. som i alvorligt. hun skulle bruge en nyre.
og det skulle være nu.

for fem år siden afgik et menneske ved døden, som havde besluttet sig for at være organdonor. just in case.

for fem år siden fik C og jeg en opgave for livet.
for fem år siden fik vores veninde livet igen.
for fem år siden.

livet er for kort til at diskutere organdonation pro et contra.

13 kommentarer:

Dana Watsham sagde ...

Alt for kort, skønt og intenst.

Og teløk med de fem :o)

HenrietteB sagde ...

Det er også min konklusion.

Sidste år fik min papsøster en nyre af sin storesøster. Det er vi mange der, der er glade for. Nok mest hende selv, hendes mand og hendes 3 børn.

Tillykke med de fem - og må mange flere følge efter for jer alle.

Lene sagde ...

Tillykke til jer to og til veninden.

Carsten sagde ...

Tillykke :-)

Regitze sagde ...

tusind tak skal I have.
her er glad eftertænksomhed.

Donald sagde ...

Flot. Tillykke!!!

capac sagde ...

Du siger det jo selv: Vi skal dele livet med hverandre. Til lykke og god vind derudaf på kværnen.

Brorsan sagde ...

Tillykke! Fem år er længe siden...

Anna sagde ...

Tillykke med det hele. Og resten af det, der kommer :)

Lotte sagde ...

Tillykke med jer og med at I har hinanden - og med venindens forlængede liv.
Jeg meldte mig som organdonor den dag jeg fyldte 18, har givet knoglemarv et par gange og bliver flittigt tappet for blod - jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om noget som helst godt argument for at lade være.

Tina - omme i London sagde ...

Hip hip hurra for jer og videnskabens fremskridt!

Anonym sagde ...

25. august har været en rigtig go' dag siden 2005 :o)
Godt, I to mødte hinanden - og blev der ;o)

Knus fra
GittenGas :o)

Uffe sagde ...

Et stærkt forsinket, men ikke mindre velment tillykke. Well done - keep up the good work!