Regitzes lykkelige dag

søndag, den 2. maj 2010 må gerne gå i huskebogen.
vi har allesammen været ude.
nogen mere end andre.


de største af de små er på udvending, men vendte dog hurtigt næbbene mod den hjemlige planet.

planter og knolde røg op og ned, så det har føget om ørerne. vi er jo lidt bagefter herude på tundraen. kartoflerne er lagt i køkkenhavejord, der gerne skulle være verdensklasse efterhånden. vi får se.

professoren, aka stand-up kemikeren, er ikke alene min svigerinde. hun er også en havegavespreder. ikke mindst når det kommer til georginerne. i går kom hun og Brorsan forbi med et mylder af knolde og forspirer.
så i dag har jeg anlagt årets hysteriskeste bed. om et par måneder har vi forhåbentlig et knaldrødt, pink, rosa, lilla, bronze og polkagriset georginetrip derude.


min svigerinde er min store inspirator udi blomster med attitude.

i det hele taget har det været inspirationens højdag. jeg vågnede med hovedet fuld af æltefrit brød og middelaldermad efter at have været på blogcrawling i går.

Liselotte deler gavmildt ud af en opskrift, der har vendt mine forstillinger på hovedet om hvordan man gør sig fortjent til et superfantastisk brød.


det SKAL du prøve.
total arbejdstid: ca otte minutter.

Sifs Støbejernkasserollas medrivende, dybdeborende og velkomponerede samt -skrevne middelalderanarkaanekdoter og opskrifter på Anarkistens (ægte) Kogebog gør mig til et nyt og nysgerrigt menneske. jeg har stadigvæk til gode at få hidset C op til at afprøve specifikke opskrifter.
men man må jo gerne lade sig inspirere i det små.

så til Liselottes kærlighedsbrød (ja, det hedder det) serveredes her i hytten blendet og beflødet kartoffel-porre-skvalderkålssuppe på hønsefond med bacon- og babyskvalderkålsdrys til aften.

Noma gå hjem og vug.