28 april 2010

kyllingeræs

hvis du synes, tiden går lidt trægt, skal du bare ha en skovlfuld kyllinger.
for det første er de underholdende at se på. for det andet vokser de for øjnene af dig. og vupti er de ikke særligt små længere.


de startede i en lille kasse i hønsehuset med varmelampe.
så måtte Claus bygge en toværelses til dem. stadigvæk i hønsehuset. med varmelampe i soveværelset.
så måtte Claus sætte børnehave op i hønsegården og aktivere kyllingelemmen mellem gård og toværelses. kyllinger skal ha rendt krudtet af.
jeg siger dig, der er krudt i dem.


så måtte Claus sætte mursten under børnehaven, så kyllingerne kan komme ud og udforske den store gård (og fise ind i børneren igen, hvis de store høns bliver sure).
og der bliver udforsket. fra dag ét har de kunne sidde på fødderne af hanen, så der er ingen kannibalistiske tilbøjeligheder hos de store. det er ganske fint.


endnu holder de små sig i gården. den er stor nok. de store høns er som regel i haven. som regel.

kyllingerne er silkekulørte og ganske uimodståelige.
men Kaj. hun er og bliver yndlingsyndlingen.


da jeg ikke har været så meget hjemme endnu, er jeg endnu en fremmed dame. så motiverne er derefter.



blomster er lettere at få til at stå stille.


selv om de springer ud for øjnene af os.

8 kommentarer:

Farmer sagde ...

1000 tak for up-date.
I trives godt!

Uffe sagde ...

Tak for underholdningen - jeg skynder mig at istemme Farmers notat :-)

Regitze sagde ...

selv tak, d'herrer.
ja, vi trives.
nu venter vi bare på æg.

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Plyshoens - suk hvor er jeg vild med dem!

livetleker sagde ...

Tror du de blir gift, de kyllingene? I så tilfelle er det bevist at det er det indre som teller.

Prophecy sagde ...

Jeg er ny på din blog og f... hvor er dine pelshønselinger fine. Må jeg spørge hvad race det er? (som jeg siger, hvis man skal ha høns, og det skal jeg på et tidspunkt, kan man ligeså godt få nogle der ser sjove ud)

Regitze sagde ...

hej Prophecy og velkommen:)
kyllingerne bliver til silkehøns.
små vinger - store personligheder.

Fluesvampen sagde ...

Vild med dine høns, de er sådan lidt piberenser-agtige.