i et chartret fly på vej hjem fra dagens arbejde i Europa sammen med et antal kolleger.
til min store skuffelse kommer vi aldrig over skydækket og ser solen gå ned. det er ellers så pænt.
min sidekollega og jeg hygger os med et slag mobilgolf. turbulens er der nok af.
vores kinder begynder at ryste. ligesom i rumrejsen 2001. kollega ender med at kommentere.
jeg siger. ork. sådan gør små fly hele tiden.
da vores tænder begynder at klapre i takt med flyets rystelser, skruer jeg op for valiumsnakken, og til trods for at kollega er lige så rejseerfaren, bliver mine ord accepteret og modtaget.
endeligt forklarer piloten noget om spontant tilisede vinger og propeller og hvad han har tænkt sig at forsøge.
herefter får kollega min mikrofon og fortæller sin livshistorie, mens jeg gir den gas med terapeutiske anerkendelseslyde.
bagefter takker jeg kollega for, at det var ham der peb først denne gang.
man tager de roller, man får tilbudt, ikke.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
14 kommentarer:
Gulp!
Sender man hele hjernetrusten op i en og samme flyver?
Tak for historien, og velkommen ned igen. Jeg tror lige, jeg snupper en Valium at sove på ...
ja for fanø, Tina. gulp var ordet.
nope, Brorsan. vi følger kongehusets taktik x noget. jeg begynder at se idéen i dét.
selv tak og tak, Uffe!
da jeg havde skrevet indlægget tænkte jeg på, om I ville forstå, hvor ærgerlig den situation er for et lille fly.
men det forstår I.
jeg er ellers ikke bange for ret meget.
hvor er jeg fascineret af, at vanddamp i skyer kan have en temperatur, der ligger langt under nul celciusgrader og stadigvæk være 'vand' fordi vandmolekylerne ikke har noget at hæfte sig på. indtil vi kom susende.
Pyha!
Jeg kan ikke lide den slags historier, for jeg er i den situation at jeg kender flere, som har oplevet slemme flystyrt - også af de rigtig alvorlige! - end trafikulykker.
Det er de færreste, der har så meget is i maven at de, som en af mine venner, spørger piloten mens det lille enmotors fly styrter næsegrus mod jorden: "Sig mig, har du penge med til en taxa hjem?"
uh, dén historie glemmer jeg at have læst, indtil jeg er på dansk jord mandag!
du godeste, Henriette. du må kende mange, der bruger små fly som transportmiddel?
sej ven, ham. jeg håber, du har ham stadigvæk.
kisses.
ork, Rikke. dine store fly har de-icing anordninger på vingerne med glucoludsprøjtninger eller opvarmning.
god tur hjem - og nyd nu de resterende dage overthere!
Adrbadr. Når der både er is på vingerne og i maven er det ikke sjovt mere.
Velkommen hjem!
tak, Dana:)
Nej, det er ikke så galt med det, regitze - jeg tror bare vennekredsen er bedre til at føre motorkøretøj, end til at vælge flytransport.
Jeg kender jo også flere, som har fløjet da ruteflyvningen var ganske ung og derfor mere usikker og en tidligere kollega crashede engang med et sterling fly i Teheran. Nå ja, og så har jeg jo engang ligget ved marinen, som også oplevede et grimt styrt ved Vagar på Færøerne..
Pyha - godt i kom sikkert ned!
jeg er lige død af skræk! Himmel og hav, manner!!! Godt du er hjemme igen og helt hjemme og hel og det! Pyyyyyh! Knus!
Man kan vel gå ned i lavere flyvehøjde?
Henriette.. huh.
en dag må du fortælle mig om din tid på Færøerne.
det var jo ikke så galt, Irenschen. jeg dramatiserer. men kinderne og tænderne rystede. den er god nok:)
Donald.. piloten valgte at sætte fuld fart på og så fræse opad. så nedad var åbenbart ikke et alternativ.
hehe, morfar:D
En is i maven er bedre end ti på vingerne.. øh eller noget..
Godt jeg ikke var med det fly! Hader at blive påmindet om tyngdekraften i flere kilometers højde! :-(
Send en kommentar