der er så dejligt ude ved Sophienholm.
også når man sidder dødtræt i bilen en halv time i bælgravende oktobermørke og fintænker. og lytter til en ugle.
den oplevelse var røget ned i bunken af de gode, hvis det ikke var fordi motortemperaturen stadig var oppe på 110 grader efter pausen.
så er der langt hjem fra Sophienholm.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Og så nu hvor det bliver så mørkt, så mørkt...
(Jeg skal spare dig for kloge bemærkninger)
Send en kommentar