førend man får dagligdagslængsel og inden blyanterne ligger nyspidsede og forventningsfulde i penalhuset.
der er sket meget i de snart to uger.
der er sket meget på de snart to uger.
både ude og hjemme.
vi har heldigvis haft og har gode aftaler med gode folk, så vi får glattet håret og kommer lidt ud. i år har det ikke været ret meget mig, der har stået i mit eget køkken og forberedt og glædet mig til og vasket op efter og glædet mig over venner, der droppede ind og ud.
men vi har ryddet op, ned, ud og ind. både på nordsiden.
det var altså Claus, der gjorde dét.
og på indersiden af huset. og i haven.
det er mine terrarier.
her er sådan på det nærmeste uptodate.
her funkler og her futter.
og jeg har tid til at lege.
og det har jo også sin charme.
og ikke nok med det.
vi har fundet to af de fotografier, der betyder mest for mig.
Louis og Brorsan et sted i Tunesien i 89.

kan I huske det, drenge?
Louis kunne forlange en jordbæris med s'il vous plaît, før han kom i skole.
vores mor og far i hvad.. 55?

man kan godt se at Birgit var københavnsmester i jitterbug, ikke?
og hun har garanteret selv lavet sine ørenringe.
hendes sweater arvede jeg som teenager. den kaldte vi svaler på telefontråd.
minderne hagler.