nu er jeg midaldrende, og jeg bliver stadigvæk væltet. omend indsigterne er gamle venner. eller genbrug, om man behager.
dagens slog til, da jeg sad i solen på verandaen og stirrede på hestene med kattene om fødderne og en høne på skødet.
i nuet kan du ikke være ulykkelig.
bekymringer går på fremtiden og sorg eksisterer i erindringen.
9 kommentarer:
Regitze, nu har jeg tænkt over den sætning hele morgenen :-) jeg synes nu godt man kan være ulykkelig i nuet. Men du har ret tit og ofte er det fremad og bagud at sorgen og bekymringerne ligger.
Selvfølgelig vil det jeg/man græder over lige nu være sket for lidt siden, men lige nu og her kan jeg/man jo godt være ked af det.
Men lige nu og her er jeg glad :-) Håber I får en dejlig weekend :-)
hm.
tak for dine tanker, Lene.
måske skulle jeg prøve at forklare mig lidt bedre.
at være i 'nuet' er noget, der sker for mig i sekunder af gangen. i 'nuet' er der ikke (ret mange) tanker, det må være det, der kendetegner den tilstand.
du er bare tilstede.
og i de sekunder, hvor der ikke erindres, planlægges eller vurderes, men kun sanses, oplever jeg en dyb fredfyldt lykkefølelse.
jeg tror, det er det, der er målet med meditation, fx. at blive ét med sig selv og med noget, der er meget større.
jeg er også glad:) tak for gode weekendønsker - jeg ønsker dig og jer det samme.
Anna - dagens øvelse, når gulvet er vasket: at sidde behageligt og gøre ingenting.
bare være.
skidt med hvad der skete lige før og hvad der skal ske om lidt.
når din hjerne overgiver sig, skal du bare se løjer.
lørdagsknus
Regitze, jeg er fuldstændig enig! Det er i det korte øjeblik som nu, som i få sekunder, at man oplever den rene lykkefølelse. Som i at sidde og se ud over en svensk mark og der pludselig kommer traner flyvende, som at se ud på sommerregnen, der farver alt i stærke, klare nuancer.Som en tilfredshed med, at man er hvor man er i lige det øjeblik. (Er det rigtig forstået?)
os der lever i nuet ved det er sådan. Nu.
Livskunsten er at få rigtig mange af disse nuer hæftet sammen til en evighed eller i det mindste en livstid. Det er svært, men hvis man er bevidst, her, nu, så er det jo nu det er ...
Pax vobis!
Det er så smukt formuleret! Og når jeg læser din uddybning til Lene, er jeg bare enig, tak ;O)
Suk, Regitze, det er jo dét...at få hæftet sekunderne sammen...men her hos mig bliver der arbejdet på det...God fred til dig.
Susling, Irenschen, Madame - nemlig, ja:)
...
ja!
...
Send en kommentar