tre skridt tilbage

jeg tjener til dagens ret ved at tilrettelægge og fortælle historier.
en af mine opgaver er at træde ind foran en gruppe tilhørere, gribe dem under næsen og skabe en fællesskabsboble. fylde dem med en forventning om, at de er det rette sted. og så helst få dem til at hoppe lidt i sæderne.
når min historie er færdig, skal hver enkelt forlade stedet med en klar fornemmelse af, at hun er klogere, end da hun satte sig.
og når historien har sat sig, må hun gerne opdage, at hun er blevet inspireret, i det store eller i det små, til at gøre den historie til sin egen.

derfor rejser jeg ind imellem ud. og derfor er jeg lige kommet hjem.

tre uger er lang tid.

da jeg kom hjem i går, havde hønsene aldrig set mig før.
kattene var venligt afmålte, indtil jeg brugte det beskidte trick (se ligegyldigt op på himlen, sig ordet. og ordet er MAD. og gå mod køkkenet).
pæretræet blomstrer.


alting trives.
alt er smukt.
alt er godt.

vores hus trives, er smukt og har det godt.
Claus har brugt hver aften og hver weekend i tre uger på at arbejde med sav, maling og boremaskine. han har hæftet utallige ender og det var den største gave, jeg kunne komme hjem til.

nu sidder jeg og fordøjer.
mit hoved og min moodbook er fuld af tanker, som ikke var der for tre uger siden.
jeg er blevet så meget klogere. jeg er en åben kanal for guddommelige inspirationer og klarsyn. haha! gu er jeg så!


jeg har lagt vaner bag mig og er igang med at invitere nye anskuelser og handlinger ind i hverdagen.

jeg har mødt ikke mindre end seks mennesker omme på den anden side af jorden i løbet af disse uger, som hver især har puffet kærligt til mig og stimuleret min gang her på jorden. og jeg har takket dem. gu har jeg så! og de ku ta det.

jeg er et meget taknemmeligt menneske.

nu vil jeg pudse alle vinduerne.
det ene klarsyn tager det andet med sig.