hvis du vil vide noget om mangrovetræer, skal du bare spørge mig.
mangrovesumpens floder i Langkawi består i den tørre årstid af en salt-/ferskvandsfordeling på 80/20. i regntiden er den 60/40.
mangroven er ligeglad. den har et filtersystem, der frasorterer saltet.
jeg ved også alt om, hvordan den formerer sig og hvordan den virker som økofilter og tsunamistopper. og jeg kan se forskel på to forskellige mangrover. den ene har store blade og den anden har små. den med de små blade indeholder en gift, der gør dig blind, hvis du får giften i øjet. hvis du har en uven, der drypper en dråbe gift i din drink, får du diarré i to uger.
den eneste kur er frisk bark fra et andet træ. som venligt nok altid vokser ved siden af mangroven.
i Langkawis mangrovesumpe bor den brune ørn. den er svær at fotografere. men smuk.
og varaner.
og flagermus. og aber.
her er aber OVERALT.
og sjove fisk, kobraslanger, krokodiller (undsluppet fra en farm) og hvad-de-nu-hedder.
sommerfugle på størrelse med en gråspurv og fugle, du ikke ser, men hører, såsom kingfisher.
og cikader.
på Langkawi bor der mange cikader.
jeg kunne også tænke mig at bo hér.
i går tog jeg ned på sydspidsen af øen, og fandt det her hus til C og mig.
udsigten er pæn.
og I må gerne komme og besøge os.
vi kunne selvfølgeligt også slå os ned her.
eller her.
der er toilet indenfor bekvem afstand.
min morgen startede drøntidligt i dag, da et par ældre, australske gentlemen på min egen alder havde udfordret mig til en morgentur på mountainbike.
det var en rimelig opvågning, der gik lige så meget ned som op ad bakke.
og vi tog en lykkelig morgenkaffe på en lokal café.
sammen med en sød, bette en, der gjorde os til sit behagelige selskab.
ved siden af os fandt en af aberne en coladåse i skralderen, som den fistrede op på et skrånende bliktag med for at trille den ned. igen og igen. det kan godt være, at dyr ikke 'leger'. men det lyder sådan.
alt er som det skal være. det eneste, der gør mig ked i hu er, at jeg ved, at Claus går rundt derhjemme og er syg og ikke kom på den weekendtur, han havde glædet sig til.
det er et skår.
6 kommentarer:
Den levende stegepande dér er en dolkhale. Den stod af evolutionen for 500 millioner år siden: "Don't fix what's not broken".
jeg vil gerne komme og besøge dig :-) Sikke et sted, og hvor må der være mange sjove og mærkelige lyde der :-)
Jeg elsker simpelthen abekatte, saa pas paa hvad du siger, for jeg kommer! :)
er der et hus med bad OG mangrove...
aha, Brorsan! den har også et dansk navn! tak. hernede hedder den shito, eller sådan noget. en kollega har et udtørret eksemplar på sit bord, som han har samlet op ved stranden i San Fransisco. den er vældig sød.
det er i orden, Lene og Tina:D
jep, C! hvornår kommer du?
Jeg vil ha' et job magen til dit! :-D
Send en kommentar