06 august 2008
urtesnapserier
pluk urter i solskin midt på dagen. så indeholder de flest æteriske olier.
skyl dem aldrig. skyl aldrig urter. aldrig skylle. så skyller du olierne af.
brug Brøndums snaps, hvis du ikke kender en billig vodka, der ikke smager af noget. det er skønne spildte kræfter at bruge sprut, der smager af kommen eller lakfjerner.
en håndfuld blade eller blomster er som regel nok, med mindre du vil lave et koncentrat, der fortyndes før brug.
jeg afstilker bladene. stilke smager ikke som blade.
de fleste urter skal trække i mørke i en uge. undtagelsen er malurtarter, der kun skal trække et par timer. ellers hiver du for meget af giften med ud.
(bruger du bær eller rødder, skal de trække en måneds tid).
derefter filtreres og tragtes på flasker, som stilles mørkt.
de første år eksperimenterede jeg på livet løs. der står stadigvæk hilsener i skabet. efterhånden ved vi, hvad der er godt. for os.
så nu står der fem glas med citrontimian, perikonblomster, porse, fransk estragon og verbena og trækker sol og glæde ud.
de bliver kun bedre som tiden går.
men man har pligt til at prøvesmage undervejs.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Midt på dagen i solskin er de fleste olier fordampet, indholdet er størst om morgenen ;-)
hej anonym
og ja. der kan man se, at man aldrig skal tro på, hvad man læser.
min urtegård ligger i skygge om morgenen og slipper først af med duggen ved 10tiden. et par timer efter klistrer rosmarin og timian af olie.
det gælder selvfølgeligt om at kende lokaliteten.
tak for indsparket!
Det er en pligt, jeg tager let. Hvornår?
Kan du ikke bare altid have ferie?
Dine skriverier er bare fantastiske i disse dag - ikke at de ikke også er det en mørk vinterdag - men livsglæden driver bare ned ad skærmen og nu skal jeg da også i gang med snaps på urter og drømme om at klippe pandehår på en kylling ;)
vi bliver nødt til det, Uffe. jeg har netop planlagt første prøvesmagning til en let frokost en af dagene:)
evig ferie, Andrea.. det ved jeg sgutte - men mange tak for anerkendelsen! egentligt klamrer jeg mig lidt akavet til nuet, hvilket bloggen her er en god øvelse i, hvis du forstår.
ja, urtesnaps tager ingen tid. det er kun sanseligt og sjovt.
og med silkehøns er det det samme.
bare kom igang.
Hoert sich gut (und lecker) an und wie sagt schon das alte Sprichwort"
Probieren geht über Studieren"
kom snart igen, Stefan!
vi må prøve om ikke citrontimiansnaps virker hele vejen ned til fødderne.
Send en kommentar