05 maj 2008
vi tager lige det hele, som det kommer
når en kvinde fortæller, at hendes mand er gået til køjs med sygdom, skeler kvinder over hele jorden sammensvorent. himler og suger kinderne ind førend de eksploderer i en fælles helende lattersalve.
Claus har gået og skrantet.
de seneste dage har han endog valgt at gå i seng, selvom der var gode folk og rar mad omkring ham. og i går blev han liggende.
der er blevet hostet, skreget af smerte, rystet af kulde, taget temperaturer, himlet og klasket et glas vand ind til ham i ny og næ.
da en kær, empatisk - og rimeligt sejbasset - veninde resolut kørte i byen efter oksekødssuppe, tænkte jeg, at der måske var noget om hans snak. og jeg lovede hende at tage ham til lægen i dag.
til formiddag kunne jeg godt se, at han vist egentligt var noget hævet i den ene side af det hovede, han var ved at flå af i smerte.
lægen kiggede gevaldigt medfølende. afsagde diagnosen og udskrev penicillinen.
nu ligger Claus i knitrende sengetøj og har fået rosen.
det er sådan noget streptokoknoget, ældre mennesker får.
jeg har til gengæld fået slået græs.
og klippede næsten fingeren af.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
23 kommentarer:
Nu kan det være nok. Han må snarest indlægges på gerontologisk! Hils! Trøst!
er du gal, Uffe. han kan ikke tåle stafylokokker. men jeg hilser og trøster alligevel, med tak.
og hvad med mig? jeg har plaster på?
Føj for den, jeg har ondt af Claus. Hils og send medfølende tanker i hans retning. Det er MEGET ubehageligt, siges det, så vær god ved ham.
Når det er sagt, så er det vel nok synd for dig også, at du har plaster på. Altså.
Jeg puster gerne, hvis det skal være ...
den hilsen blev han glad for Liselotte:)
og nu stritter jeg fro med såret finger.
tak, Uffe! der skal pustes til. det er nærmest vindstille her.
Vestenstormer fluks med god bedring til alle parter fra den soleklare lysegrønne!!!
Jeg føler mig altid voldsomt udenfor fællesskabet, når kvinder himler op i kor om, hvor pivede mænd m. sygdom er.
Jeg har åbentbart - hvad dette angår - kun kendt Iron Men, for jeg er ikke vant til pylrede mænd og min faglige erfaring siger mig, at kvinder er langt værre på dette område! ( tsk, tsk - kvinde er kvinde værst).
Jeg sender helbredende tanker og trøstekram til C, for rosen gør vist ræddi,ræddi ondt, har jeg hørt!
Og jeg puster også på den finger, som fik en tur i plæneklipperen, for det lyder nu heller ikke helt rart.
:-)
Jamen jamen - it never rains but it pours!
Claus: Der må gerne ynkes. Selv min urokkelige engelske stoiker pev, da han fik rosen. Noget med streptokokker i psoriasis og sårn. Man behøvs ikke være gammel. Ikke ret meget i alt fald.
Regitze: Vi puster lige på fingeren. Det gør OGSÅ avs.
du lindrer pronto, Irenschen! tak!
Henriette - det er selvfølgeligt ikke sort/hvidt, helt enig. men ellers var der jo aldrig kommet en historie ud af det:)
og fingeren er en latterlig historie. sådan en lille kantklippersatan, der bed mig, da jeg flettede henrietteklematissen ud af vildnisset.
jep, Dana. der må pives:)
Undskyld, Regitze, men vi er nogle, der er lidt tunge at danse med. Jeg troede bare, du havde givet ham blomster - det andet dér, det kan være det samme! God bedring - også til dig - meget snart!
Rosen skulle være smertefuldt. Gammel eller ej. Godt, at han er i gode (omend beskårne) hænder!
Min kollega får det nogle gange i hele sit ben. Han ser ekstremt alvorlig ud når han kommer tilbage på arbejd'.
Kan ham C så lige få god bedring pronto.
Stort knus til Claus, den stakkel! Og plaster paa saaret til dig, min blomst.
taark all'samn'
Det går bedre; men det var jo bedre hvis det gik godt.
.... nå, solen skinner, kyllingerne er glade, det skal nok gå.
/C
og ja ...
så fik man da kameraet tømt :-)
Chicken in a Box
Det der rosen, ing. Det skal man faktisk tage ret alvorligt. Jeg kender een der kender een, der selv har fortalt at han har været uarbejdsdygtig nu i 2,5 mdr. Ind og ud af hospitalet og det hele. Alvorlig sag, det!
Så C, jeg synes du skal bruge meget krudt på at tømme kamera i nogle dage ...
Knus du!
tro på ! jeg skeler og suger kinder :0)
Fååk et fedt ord !!
sejbasset :)
Tanker til jer - plæneklipperter, rosenholdere og hønsene får et klem med.
God bedring til ham. Stakkars liten.
Det er s.. da svært. Nogen mænd piver bare de fejler det mindste. Og så er det jo lidt svært at opdage, når det er rigtig alvorligt.
Mit eksemplar er dog uenig. Det er fordi når han endelig fejler noget, så ER det rigtig slemt.
Uanset. God bedring.
Og lad endelig plæneklipper - og rosensaks for den sags skyld - være. Det er ikke en finger værd.
God bedring, begge.
I min bondeverden er rosen noget grisene får, hvis man i høst for hurtigt skifter fra gammelt til nyt korn.
Men det er nok ikke i et brat havregrynsmærkeskifte, man skal finde denne sygdoms årsag.
tak, allesammen:)
God bedring. Det der rosen lyder ikke rart, jeg synes du skal hoere paa hende Irene, Claus og toemme kamera i nogle dage :-)
Jeg puster og puster herovre fra og haaber jeg rammer baade Regitzes finger og der hvor det er rosen er vaerst.
Send en kommentar