29 maj 2008

nuets nærværdi

i disse dage er det en måned siden, mine søskende og jeg var sammen med vores mor i hendes sidste fem dage.

en måned.
det var i går og det er en evighed siden.
jeg har nået at tænke en del siden. og har et bud på en ny erkendelse.

store og voldsomme hændelser er en del af livet.

nogle kommer uventet, som et lyn fra en klar himmel.
i bund og grund reagerer vi ens på chok. det er der skrevet bøger om.
hvordan vi kommer videre, er nok bestemt af, hvordan vi er skruet sammen. det er der sikkert også skrevet bøger om.
for mit vedkommende får jeg et enormt behov for at være handlekraftig. det værste der kan ske, når det uventede sker, er, at jeg ikke kan stille noget op.
en syndflod af andrenalin og andre overlevelsesstoffer, skyller igennem kroppen uafbrudt.
det er en lang proces. det kan tage årevis igen at kunne sidde stille i en stol mere end fire minutter ad gangen.

Birgits død var langsom. det var tusinde fugle der blev sluppet fri, da hun drog sit sidste åndedræt.
og i tiden herefter har der ikke været behov for at galopere rundt som en tornado i rustning og klare ærter.
snarere tværtimod.

den seneste måned har jeg mestendels siddet og kigget.
og tænkt.
og været tanketom.
og husket.

det har kostet. mit havehejs er bagud. frø sukker sagte i deres poser. ukrudtet stråler. edderkopperne spinder i håret.

og nu forstår jeg, at det har haft et formål.
alle de timer, jeg har siddet på bænken. alene og sammen med Claus. og kigget på kyllingerne. og fordøjet. uden egentligt at tænke over det.
stille, intense stunder.

det er nu, vi er.

og enestående venskabninger er kommet og har siddet med.
rummelige, nærværende. og oprigtige og hensynsfulde på én gang.

vi har ikke travlt.

det er, hvad jeg har siddet og tænkt.

14 kommentarer:

Brorsan sagde ...

Du lever.....

Regitze sagde ...

ja, min Brorsan.

på Claus' boghylde står der to bøger lige ved siden af hinanden. den ene hedder 'at elske er at dø'. den anden hedder 'hurra! vi lever endnu'.

Irene sagde ...

Jeg kender een, der lige for tiden går igennem noget intenst. Det er ikke død, det er måske et nyt slags liv. Vi får se. Jeg ønsker det for hende, men vi får se. Denne een bruger altid udtrykket at hun lever i nuet. At hun er i nuet. Og det er jo sundt, det. Hvad hun helt glemmer er at der er det der andet univers, der planlægger for i morgen, der hvor frøene såes og der skal vandes. Det kører helt sit eget løb, der, ved siden af nuet sådan at nuet også er i fremtiden.

Og så er det at jeg sætter mig der på bænken sammen med dig og C og dem, der forstår at holde i hånd - og så anerkender jeg at den der fremtid, den kører egentlig sig selv. Men det er nu jeg lever og det er nu jeg skal vegetere over det der var, lige så stille. Holde om det med mine hænder og varme mig ved minderne. Men måske det kun er når man er over fyrre man godt kan se det ... Og ånde ind og ånde ud og puste lidt på de der smukke spindelvæv. Min varme hånd holder om din.

Dana Watsham sagde ...

Der har vi så det gode ved at få sagt farvel til Birgit over dage - alt det hektiske brænder ud, fordi man kan se, at det ikke er nødvendigt.

Jeg genkender reaktionen. Har prøvet at miste både pludseligt og langsomt, og den langsomme blev netop fulgt af heling på den der 'lige-nu-og-her'fordybelsesmåde. Fornemmelsen af at være, lige her og lige nu.
Min reaktion på den pludselige var helt, helt anderledes fordi de to ugers langsom afsked skulle skabes på anden vis.

Det hjælper at elske. Både liv og håndholdning.

Suzy Q sagde ...

Vi har ikke rigtigt andet at lave her på jorden, end at være sammen.

9na sagde ...

Hmm akkurat det der skulle vi tenke mer på alle sammen... Vi har det ikke travelt. Nei. Så vakkert du skildret din mors død. Nå må du nyte livet.

Bolette sagde ...

et varmt nutids knus til dig der på bænken bare blive siddende alt foregår alligevel lige nu !

mistede min for snart 11 år siden

som om det var nu eller slet ikke

may the force be with u
and keep u safe
Bolette

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Det er saa godt at sidde og taenke engang i mellem. Ogsaa i lang tid. (((((((((((((Regitze))))))))))))) knus til dig.

Madame sagde ...

Det er meget smukt udtrykt, Regitze! Og det er nu, vi er, som du siger. Det skal bundfælde sig - og foreløbig har det taget 9½ år for mig efter min mors død.
Tænker på dig ...

Lene sagde ...

Regitze,det er godt at kunne sidde lige så stille og betragte og lade verdenen finde sin plads.
For mig er det knap to måneder siden, at min mor døde, og det er først nu, at jeg så småt reagerer på mit eget savn. Min far er langsomt ved at blive dement, og hans sorg og hans savn fylder mest.

Regitze sagde ...

tak, Irenschen. jeg er meget rørt over dine ord. og glad.

det hjælper at elske, Dana. og det bliver aldrig ensomt, når du og andre nikker og siger, ja. den erfaring har jeg også.

Suzy Q 'vi har ikke rigtigt andet at lave her på jorden, end at være sammen'. amen!

tak, 9na! og velkommen til.

det er en god bænk, Bolette. en dag kommer du forhåbentlig forbi og prøvesidder den:)

tak, Tina. et big hug fra C og mig.

Madame.. savnet som en del af livet. tænk, hvis man ikke blev savnet..

kære Lene. jeg tænker meget på dig. og kan genkalde mig hvad du fortæller.

Irene sagde ...

Det er jeg glad for du er, ser du, du rører jo selv så dybt!

Anonym sagde ...

With havin so much content do you ever run into any issues of plagorism or copyright infringement?
My website has a lot of unique content I've either written myself or outsourced but it appears a lot of it is popping it up all over the web without my permission. Do you know any solutions to help prevent content from being stolen? I'd definitely appreciate it.
Here is my web site ... samson review

Anonym sagde ...

Thanks on your marvelous posting! I definitely enjoyed reading it, you can be a
great author. I will remember to bookmark your blog and may come back at some point.

I want to encourage you to continue your great writing, have a nice holiday weekend!
Also see my webpage: old holborn blu