dengang jeg stadigt var udødelig, besluttede jeg, at hvis jeg engang skulle begraves, skulle vi synge
Se nu stiger solen
Sig månen langsomt hæver
ligesom jeg havde tænkt mig, at jeg måske skulle have to schäferhunde.
en hunhund, der skulle hedde Sister Ray. og en hanhund, der skulle hedde Zarathustra.
i daglig tale skulle de så naturligvis lystre Ray og Zara.
sådan nogle mønstre, kunne jeg godt lide.
det kan jeg stadigvæk.
men nu er jeg trådt i karakter og ved, hvem jeg er, så jeg behøver ikke længere skabe dem.
de kommer af sig selv.
Se nu stiger solen.
og melodien, den Danske Salmebog har valgt til Nu lukker sig mit øje, viste sig at være
Sig månen langsomt hæver.
jeg tager en runde mere.
08 maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Og en til og en til med et lille rif i hjertet... ;-)
jep, Capac. et lille stærkt rif.
Kloden drejer og i livsvalsen drejer vi med. Fred.
Jeg tænker på dig og synes at du er så god, så god.
RIP!
Jeg er glad. Du tager en runde mere. Det gør vi. Livet er godt.
Alt er godt. Mønstre kommer af sig selv. Og savn går over.
be-be-bib-bob ...
Send en kommentar