ind imellem slår en ildsøjle sig op i mig. som lyn fra en klar himmel brager voltene fra et center lige under mit hara, mit tyngdepunkt, op gennem rygsøjlen med en gevaldig tyngde. hjernen lyder som en højspændingsledning i frostvejr og mens min kundalini langsomt rejser sig, forstår jeg i et nu alt.
eller i hvert fald noget.
i et sekund eller deromkring.
de fleste indsigter er for uoverkommelige for min hverdagshjerne. men noget hænger dog ved.
jeg forstår for eksempel, hvorfor små børn gentagne gange smider deres sut ud over barnevognskanten.
jeg ejer ikke længere evnen til at blive gal på små børn.
i dag holdt jeg et foredrag for en gruppe israelere. bagefter kom en af deltagerne hen til mig og sagde, at jeg havde talt til hendes hjerte.
det er sikkert noget, de går og siger til hinanden hele tiden i Israel.
men alligevel, ing.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Aaauuuhmm! Ing!
Israeleres hjerter har godt af at blive talt til, ved jeg, sådan fra den ene yogi til den anden.
Nu ikke så ubeskeden. Der går sjældent røg af en ildsøjle, uden at der er noget om snakken.
Det skinner jo så klart her på siderne, søde!
Jeg smider osse min sut ud over kanten - hele tiden
Det er da i helt i orden at have talt til et hjerte ... det skal man have lov til at være glad for.
Rettelse: beskeden
(det er det med alle de negationer ...)
aauuhmmm. Irenschen. du har talt.
se nu fik jeg lige et hvast blik fra Jante, Uffe. indtil jeg så din sidste replik. jeg havde ellers tænkt mig at forklare dig, at det bare var gas..
tak, Rikke. du glæder mig!
det gør du, Capac:)
tak, Capac.
ja, tak fru Green. jeg blev rørt helt ned i salaten.
Send en kommentar