21 maj 2008

spænd livremmen ind


jeg interesserer mig ikke et døjt for penge. så længe de ikke kan mærkes.
jeg interesserer mig heller ikke et døjt for fjernsyn.
og læser ikke aviser.

jeg har opdaget prisstigningerne i Brugsen og på Statoil helt af mig selv.

i dag vaskede vi hænder og satte os til rette for at se fjernsyn og forstå.

så nu forstår jeg, hvor meget mere vi skal betale i år for at få de samme varer, som vi købte sidste år.

men de glemte at fortælle hvorfor.

er det pga øgede transportpriser?
så cykler jeg gerne hen til dig med æg, slagtekylling, krydderurter, grøntsager, bær, kattehår og honning, hvis du vil bytte med noget.

er det pga af stigende malt- og hvedepriser?
så går jeg på tilbudshvidvin-og-aldiananaskur.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg ser heller ikke fjernsyn, og i aviserne læser jeg kun det, der ikke er kedeligt - så jeg er ikke til nogen hjælp, kære, men jeg går ind for naturalieøkonomi, haha ...

Regitze sagde ...

dyt dyt, Madame:)

Anonym sagde ...

Var det ikke Jesper Klein, der i Fattig-firserne udtalte:

" ..krise er, når man skal spare lidt på noget af det vore besteforældre overhovedet ikke kendte til."

Vi må se, om det er en såkaldt krise, vi er på vej hen imod.

Kagekonen sagde ...

hø-hø vi har også opdaget prisstigningerne, så dyt-dyt... er også velset her i huset.

capac sagde ...

Jer ser da fjernsyn, når jeg kan. Jeg så fx en lille Burmeserdreng, der lå og sov alene på et trægulv med sin lille hånd som hovedpude. Og tænkte: Krise i Danmark. Min bare...

Regitze sagde ...

Farmer.. Jesper Klein er en notabilitet, som det er lidt for let at glemme. tak for påmindelsen, som fik C og mig til at tale om dengang vores respektive bedstemødre fra hhv 1897 og 1901 fik elkomfur og vaskemaskine af deres generøse ægtemænd i de happy 60'ere. gasblussene blev flyttet over i vaskehuset og vaskebrættet fik pladsen ved siden af det dekadente badekar. og maskinerne. de kom aldrig rigtigt i brug.

krise.

jep, kagekone:)

Capac. jeg hører radio. så mere Marie Antoinettesk er det heller ikke:)

krise.

jeg blev bare så irriteret over, at man kan lave et tv-indlæg til familien DK, der omhyggeligt undgår at oplyse om alt andet end min. min. min. næse.