først er duften af birkes.
fulgt af den den fyldige kaffearoma.
rundstykket ligger helt rigtigt i hånden. krummens elasticitet giver perfekt efter under knivens blide tag med det veltempererede smør.
første bid. bagerens lykkelige dag. og min. tændernes gennembrud gennem skorpen sender rislen afsted. lukkede øjne. solskin. stille hyggelatter.
sanserus. selv det jacobske organ vibrerer. lykkecentret kroger sig.
Mads' ankomst bliver meldt af den sædvanlige fanfare, der gentages fra havens indgang og hele vejen op ad verandadækket. han glider, som i en reklame, ind på plads ved min venstre side, med en guttural gurglen.
jeg stikker min frie hånd ned, og nuller.
og bliver våd på hånden.
jeg kigger på hånden. den er rød.
jeg kigger på katten. hans øjne er lukkede, hans kinder blodrøde og der hænger 12 små bloddråber i hvert eneste af hans knurhår.
jeg stivner og taber mit rundstykke på gulvet.
han kigger op på mig med skelende øjne.
han smiler.
i mundvigen hænger en musehale.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
13 kommentarer:
Oh at være en katteejer ....
ja. kender du det. man har lige fundet den lækreste gave til den, man holder allermest af i hele verden. men kommer til at spise den selv på vejen..
Hollywood skulle hyre dig til at skrive skrækfilmen, som overgår selv Fuglene:
The Mouse Hunter
Mads bliver kattenes svar på Mikkelsen.
Ohh, lykke ikke at være den eneste det rammer.
Ohh, fryd at læse dit indlæg.
Ohh, hvor alt er godt:)
'Det må du meget rundstykke', sagde han vel bagefter ...
Godt jeg var færdig med at nyde min muffin, for ellers var den da røget i tastaturet af dine skriverier regitze og dine kommentatorer :-) jeg sidder her og klukker.
haha Husejer:) så fik vestfronten endeligt sin lokale MM. genialt.
alt er godt, Sifka.
Madame! hvor får De det fra? jeg har lige spyet krummer:)
og Fru Green. jeg tænkte sådan på dig, mens jeg tastede.
rundstykke, Lene. og tak for kommentatorer.
Den lækreste gave, ja ... jeg blir sjovt nok altid begavet med fugle, måske fordi der er så få mus heromkring.
De bløder ikke på rundstykkerne. Til gengæld drysser de dun i smørret.
Vær du bare glad for han kommer hjem så tidt ;o)
Dana, fugle fylder forbavsende meget, når de bliver pakket ud..
Coma.. jaja:) men nu er han gået igen. at han gider..
Se mor! Den er til dig!
akkurat, Lupo.
det er tanken, der tæller.
Send en kommentar