05 august 2007

alt er godt

det er mit mantra.
når det ikke er godt, bliver det godt. når jeg siger det.
alt er godt.

i går trængte vi til at jinge med ørerne.
så vi tog til Ulvemose. i dag hedder det Havdrup, men hvad gider hedde det.

vi tog med gode venner på træf.



to af de gode venner bor tre minutter fra træfpunktet, så jeg har sovet i sofa i nat og børstet tænder i morges.

der var også en veterantoiletvogn på træffet. med veterangrafitti.

bandet kunne spille på nakken.

det kunne stripperen ikke.

i dag har vi flødet i haven i Havdrup. jeg trillede til Brugsen efter morgenbrød og fik trykket min provinsfascination i bund.




så tullede vi hjem på pølsevognen ad de nærmeste omveje. midtsjælland er sprængfyldt med krøllede veje, smukke landskaber og venlige landsbyer. næsen smilede og øjet sang. man kan tulle en hel time fra Havdrup til Harrestrup, hvis man dingler nok med benene.

alt er godt.
nu skal vi grille lammepølser. salaten og urterne er plukket. tomaterne skriger på at blive taget.

alt er godt.

7 kommentarer:

HenrietteB sagde ...

Jeg indlemmer straks dit mantra i min egen samling:

Det nytter.
Det går over.

Og alt er godt.

Velbekomme, iøvrigt!

Lene sagde ...

Hygge og nærvær, og smukke fødder ved siden af støvlerne :-)
alt er godt

Irene sagde ...

Aaaaah, røgede sommertæer, det er som det skal vær'. Alt er godt!

Regitze sagde ...

vi deler lige nøjagtigt samling, Henriette:)

(jeg kører ikke i klipklappere, Lene:)

det er, som det skal være, Irenschen.

Uffe sagde ...

Mit motto er identisk med dit mantra, og her gik jeg og troede, at jeg havde hugget det fra Hans Bendix.

Men altså: alt er godt (bortset fra, at det var meget bedre i gamle dage).

Madame sagde ...

Ja, "alt er godt" - noget i den retning sagde Martinus også altid, har jeg læst.
Skønne billeder Regitze, er det dine de røde, spidse støvler?

Regitze sagde ...

Uffe og Madame..hvor er det dejligt, at vi er så mange, der er enige. fra Hans Bendix til Martinus. Martinus er iøvrigt (også) spændende.

de spidse røde er Claus', Madame. med slangeskind på og hele molivitten.
jeg nøjes med japansandaler.