på havnen i Helsingør var jeg ved at slå en sikring, mens vi ventede på Tycho Brahe. læderbukser og kørestøvler. hede hule hot i brændende sol.
da vi kørte fra færgen i Helsingborg fik piben en anden lyd.
himlen var sort. sort med lyn på. og vi kørte lige ind i det sorte. under første motorvejsbro holdt vi i en halv time i nødsporet og kiggede ud på den massive og ensfarvede lavthængende himmel, mens bilerne langsomt passerede os i noget der lignede begyndelsen på en motorvejsoversvømmelse. sigtbarheden var ikke over tredive meter. regnen strakte sig øjensynligt til Finmarken.
så mandede vi os op og kørte til Mästocka. og trøstede os med, at når vi havde fået sat teltet op og hældt vandet ud af støvlerne, var der fest. og så drikker vi os sgu da bare hjernelamme, mand, så mærker man ikke noget.
regnen holdt op med at styrte, da vi nåede Hallandsåsen, så geviret kunne klappes op og de sidste tredive landevejskilometer fra Laholm og gennem det smukke svenske landskab, der veksler mellem bakkede marker fra horisont til horisont, med en lille kirke hist og pist på en top, og skove, der overvejene består af gran, fyr, birk og klipper, foregik med lyn om ørerne og nærmest i tørvejr. tak Thor.
så var der fest. for Karin fyldte fyrre med masser af overdådig mad og rødkindefremmanende vine. grin og skrål.
godt vi sad langt ude i skoven på det lille bjerg.
og vi måtte være lææænge oppe. så der blevet sunget igennem.
og tørret støvler i mørket.
pludseligt var det lyst igen.
men vi sang åbenbart stadigvæk.
samlet troppede vi ned til søen og tog den obligatoriske morgendukkert, og så var det nat med mig. klokken otte om morgenen, do.
Jan og Karin har et kæmpe stykke jord inde i skoven. en dag bygger de et hus og laver en rhodondendronplanteskole. det er allerede nu en botanisk have af alle mulige arter og hvert år lærer jeg noget nyt forunderligt.
og så er der masser af guds milde natur.
der stod kvan over alt
og jeg sendte min lille førsteårings, erhvervet for en mindre formue hos den lokale, en kærlig tanke.
jeg fandt også perikon, så der blev plukket her og der og nu ligger blomsterne og trækker i vodkaen.
når man har pakket op, skal man pakke ned.
det er Claus hammergod til.
i aften smager danskvand godt.
12 august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Øj, hvor hyggeligt. Der er så jävla smukt i Sverige:)
Et af den slags arrangementer, som medicinalindustrien vil have forbudt!! Salget af nerve- og sovepiller går nemlig ned, når folk bruger jeres alternative medicin. God tur!
Nu er det jo altid jätte trevligt at være sammen med gode venner i festligt lag. Når CØW og RØW er med bliver det endnu trevligare!!
TAK fordi I var med til at gøre vores fest så hyggelig. Vi glæder os til at se Jer lige straks igen.
Åhhrrrrrr hvor er det godt, mand! :)))
Glad for at se en kvan, for jeg kommer fra Kvanløse der har sit navn efter planten. Det betyder (modsat hvad man skulle tro) at der var mange kvan - engang.
Sifka - nemlig :)det er så forunderligt som naturen ændrer sig så drastisk efter få timers transport.
haha Rimkoger:) ja, forebyggelse gavner ikke bundlinien.
Karin - trivlighed er lige ordet - og nu skal vi kun sove en gang til, før vi ses. hurra:)
det er sååå godt, Suzy. glæden ligger endnu i kroppen.
kvan er spændende. det var den første køkkenurt, der blev dyrket af vikingerne. jeg glæder mig til at kunne byde på en kvansnaps og et stykke kandiseret kvanstilk.
Velkommen hjem - håber I er blevet helt tørre!
Det ser ut til å ha vært en usedvanlig vellykket tur. Vi kjørte den samme ruta - med bil - på torsdag, og da tenkte jeg på alle motorsyklister. Vi kom nemlig også inn i noen skurer, og da syntes jeg så synd på dem som satt ute på sine hester i vind og blest.
tak, Madame:) det var faktisk kun bikinien, der skulle hænges til tørre, vi slap gennem det nådige øje hjem.
Hege.. jeg vil vil sige det på den måde, at på et tidspunkt vinkede jeg ikke tilbage til de børn, der sad i bilerne og vinkede til os..
velkommen tilbage fra Danmark - og tak for en dejlig guide-tur fra min by:)
Send en kommentar