10 august 2007

apropos at leve i nuet

i næste uge tager vi til Jylland. Mads og Misse bliver hjemme (eller noget). Pølsevognen, teltet og trangiaen skal med.

og så der skal besøges.
når der ikke skal tulles.
allemandsretten er ikke dagligkost i DK, så jeg sidder lige og smugkigger på campingspladser.

første stop er mit livs første fætter/kusine-hejs i Skanderborg. ok, det er overvejende fætre og kusiner, jeg har giftet mig til, men derfor kan man godt glæde sig til at hilse på de pukkelryggede.
campingpladsen ved Skanderborg Sø går vist an.

på vej nordover vil jeg pivgerne forbi Urtegartneriet i Kragelund ved Silkeborg.
så tager jeg gerne krigsmuseet ved Hanstholm i stiv arm til gengæld.

og så tøffer vi op til Fur.
dér er der noget, der hedder Raakilde camping.
fingrene væk! for der er vist rift.

på vejen tilbage har jeg en slet skjult dagsorden der hedder Mols Bjerge (øjs for en campingsplads) og siden over Æbeltoft-Odden, så jeg omsider kan få hilst på så bold en ungersvend og få strøget hatten.

han fik skudt det øverste af hovedet af i Kampen ved Sjællands Odde i 1808.

i min familie er vi så glade for at hans sidste ord var
mit hoved! mit fædreland!

tænk hvis han havde sagt mit fædreland. mit hoved...

men. alt dette er jo bare løse skitser.
verden er smækhamrende fuld af muligheder, der bliver liggende.
smækhamrende liggende.

14 kommentarer:

Ella sagde ...

Jeg glæder mig sådan til at ses med jer omme på Fur :-)

Liselotte sagde ...

Og vi har en kæmpeplæne med plads til telt - og en lejlighed med ledigt værelse om det skulle regne. Og der er eget bad. Og toilet. Og mad på bordet hver aften.

Anonym sagde ...

Det er ikke enhver, der kan prale af at have en familie, der både er pukkelrygget og skudt i hovedet.

Er du sikker på, at han ikke sagde: 'Mit fædreland! My foot!'

God Jyllandsodyssé!

Regitze sagde ...

Ella - det er en af to planer der ikke sejler! jeg glæder mig også!!

Liselotte.. du er en guldskat.

hahahaha Uffe:) det kan altid betåle sig at være kæphøj, når du er indenfor rækkevidde:)))

Regitze sagde ...

og Uffe! og tak!

Anonym sagde ...

Arlså, omme på Fur hedder campingen altså Raakilde og er aldeles bedårende!
Alle pladser er desværre besat på alle græsplæner. Det kikker vi lige på!

Anonym sagde ...

Åh Fur! Fossiler! Jeg burde have lånt min pikhammer, spand og briller til dig forleden. Genial beskæftigelse, sådan at gå og pikke i moleret og kratte millionårgamle dyr & planter frem. Man føler sig så nutidsagtig snagende på en hyggelig måde. Eller sådan noget.

Regitze sagde ...

Raakilde! Irenschen!
Krakær er sgu da på Mols.
rundstykke.
der er altid plads til en pige og en motorcykel til... jeg ringer lige til dem.

for fløjten, /many. jeg må ud og finde en pikhammer. briller og spand kan man vel få alle vegne ude på landet. tak for forsilfif.

Anonym sagde ...

Moler falder fra hinanden, så hvis man kan nøjes med fiskeskæl og planterester behøver man ingen hammer. Hardcore bruger pikhammer! På Pikhede ligger der en rigtig god vævestue med garner galore og rustbunketraktorer for herrerne til dækspark og det ...

Dana Watsham sagde ...

Pas på den vævestue ... hvis man har tendens til fiberfeber er det en farezone! Irene er vist lidt af en lokkedue.

Kan I ha' en rigtig god tur! Det lyder som om der er lagt i ovnen til både oplevelser, indlevelser - og snakken!

Regitze sagde ...

vi bliver som børn på ny - jappidappidu:) og tusind tak, Dana.

Anonym sagde ...

Der er vel nok mange gode ideer til ture her - god tur! Og hils i Aalborg:-)

/many sagde ...

Lidt hardcore er man vel altid ;o)

Regitze sagde ...

du kan tro, vi skal hilse, Donald:)

hardcore og blød i filten.