godmorgen Tokyo fra mit vindue.
selvom du ikke er køn, kan man kun holde af dig, når man kender dig.
kender du det.
måske er der en og anden, der ihukommer skolemyrerne ned i venstre hjørne.
jeg kan i al beskedenhed næsten ikke ramme tastaturet i aften, for dagen er gået så godt. jeg elsker mit arbejde mindst lige så højt som Birthe Wilke må elske sit. på en god dag.
der var endda tid til frokost.
og bagefter skulle det fanøfløjteme fredagsfejres.
så vi drog på businessmanbeerclub og drak forrygende specialfadøl med bobler, der smeltede på tungen. og perilla sake. perilla er min nye yndlingsurt for næse, gane, tunge og sjæl. også som salatblad og som friske frø i soyasaucen. og som en masse andet når jeg kommer hjem.
og vi spiste, så englene hujede. blandt et utal af fade, der blev båret ind, er der et enkelt, vi lige skal dele:
hvis du var mig, havde du også opgivet menukortet
og overladt bestillingerne til de professionelle.
og hvis du var japaner, var engelsk ingen hindring. man bruger bare sin ordbog, når man bliver for kort.
den sødeste japaner i verden skrev en bog til mig. min første læsebog på japansk. nu ved jeg, at perilla hedder TA-TAKA-TAN
TA-TAKA-TAN
TA-TAKA-TAN
TA-TAKA-TAN
og jeg kan se, hvad jeg har spist i aften.
det, der vist tog flest kegler blandt kolleger var, at jeg nød. ja, faktisk nød. en benstump af en tiarmet blæksprutte i indvoldssauce.
stik mig en skovsnegl.
10 kommentarer:
Skolemyrernes uniformer, er de ligeså hvide som ud af øjnene på fisken? Hvordan smager hvidt ud af øjnene?
ja. det må være den hvide årstid her.
hvidt ud af øjnene smager som tungen ud af næsen.agtigt. arj. hvad ved jeg. jeg putter wasabee på:)
wasabee er smart til lige at dulme det værste, det ligner også det ud af næsen lidt, så ...
jamen, altså, Irenschen. det der virkeligt fascinerer mig er, at selv jeg faktisk kan putte wasabee'en på med pindene, efter at have taget øjet - uden at tabe det ret mange gange.
det er derudover rundt regnet stadigvæk lige så upassende at være venstrehåndet i asien som i mellemøsten - selv om vi bruger toiletpapir her. man klonker let ind i hinanden.
jeg synes, det er ret hyggeligt.
jeg elsker OGSÅ dit arbejde (hvad mon det er?) når det gør, at du kan levere så spændende blog-poster, der starter gærprocesserne i min hjerne. Bobl-bobl.
NOVRA!
Omme i Irland gør de i den anden side af vejen. Jeg klonker tit, men de hillbillies jeg bor iblandt spiser næsten kun fisk om fredagen og man ser aldrig øjnene for de er "battered" dybstegt væk i frituregryden. Og så spiser man med gafler, du ved, på landmandskøreindmåden og albuer på bordet. Pindene fyrrer man op med og det er faktisk kun mig der klonker, de andre kan godt selv koden. Jeg tror de synes jeg er pinlig også med højre hånd.
Vi bruger allesammen det med toiletpapir, det er ret smart når man nu ikke er i fransk bidet.
Du er altid hyggelig!
Suzy Q.. det er en ære at kunne sprede bobler. sommetider undrer jeg mig også over, hvad jeg mon egentligt laver..
så Irenschen - nu får jeg Irlandslængsel!
her er de iøvrigt også vensteorienterede nede på gaden.
Blæksprutte - ben? Har den ben og kan man virkelig spise det?
Jeg har lært at "Kalamaris" eller noget i den stil er friturestegte blæksprutte arme, men det er da noget sejt noget. På den anden side kan man vel skylle meget ned med sake - Velbekomme;-)
Dejlig "ordbog", sådan en burde udgives - og dejlige billeder, simpelthen. Det må være skægt ind-i-mellem.
Man må godt vende den om ... Når vi har japanske turister på besøg omme i Europa er de ret knipsende på et yderst højteknologisk plan! ;-)
arrrh, Donald. det er vel arme på dansk... (og ægte engelsk?) men de havde sugekopper så store som rundetårn, kan du tro. mums.
det ER skægt ind imellem:)
ja, Irene - sådan forklarer jeg det også for mig selv.
Send en kommentar