når man arbejder oversøisk, er det med en kende surt på, når de aktive arbejdsdage inkluderer fredagen. for så tænker man, når man er mig, at for at deltage aktivt i blå bundlinie, bliver jeg nødt til at vente med at tage hjem til om søndagen.
mange vil nikke genkendende. men nikker du ikke, så husk fremover, at det, at udenlandsovernatte lørdag, er en vigtig gestus til dit værtslands bnp, som afspejles i flyprisen.
derfor satte jeg himmel og jord i ophidselse og bevægelse for at forberede mig til den helt store lørdagsoplevelse på et af verdens største fiskemarkeder, Tsukiji, i Tokyo. og da vækkeuret ringede i morges kl 5.30. slukkede jeg det. og sov videre.
så dét må du selv google.
nu kunne jeg enten være blevet skidesur på mig selv, da jeg vågnede kl 10.30 i strålende sol - eller beslutte at det var ok, og denne dag skulle være min.
som i min.
sådan en heldags i-nuet-oplevelse.
så jeg valgte det sidste.
derfor førte mine fødder mig til Starbucks. og hér kom jeg i tanke om den japanske perle, der en passant havde nævnt Kamakura.
hvis du får lyst til at sige det højt for dig selv, så læg trykket på ma og spis det meste af u'et.
smukt, ikke?
så jeg tog metroen og fandt frem til et regionaltog, der passerer Kamakura.
Kamakura var hovedstad i Japan fra 1185-1333 og er vært for ca 100 templer. i dag beboes byen derudover af en del forfattere og kunstnere.
undervejs tænkte jeg på Oschlag og hans ikonleg i går, da jeg så dette her
så jeg yder lige mit bidrag fra Shimbashistationen.
da jeg efter en times tid i et overfyldt men underholdende tog kom frem til Kamakura, gled jeg mig strømmen, og smuttede lige ind i den lokale politibox for at få mig et japansksproget kort over byen. og så flød jeg ellers bare med.
heldigvis fandt jeg et enkelt skilt på engelsk, ellers havde jeg ikke anet hvor jeg var.
jeg begynder af forstå, hvad det er, japanere og danskere har til fælles.
dette er det smukkeste gardin jeg har set i mit liv. og C og jeg er ellers enige om, at livet er for kort til gardiner.
svigermors skarpe tunge er transparent.
jeg fandt et nyt hjemmemalet hjem til kameraet og den smukkeste, cooleste håndmalede parasol - men jeg siger ikke til hvem.
forinden havde jeg selv anskaffet mig en offwhiteblondet hverdagsparasol, for man vil jo nødigt være den eneste, der går med solbriller.
som jeg spadserede dagdrømmende afsted blev jeg pludseligt vækket af et brudepar. jeg siger dig, der var helt vildt gang i gaden.
da jeg havde tullet lidt, valgte jeg at finde Hatchiman, shinto-krigsgudens tempel.
og sørme om ikke brudeparret havde fået samme idé.
jeg så det ældste gingko bilobatræ, jeg nogensinde har set
på vejen tilbage gik jeg over en bro. dammen var temmeligt fyldt.
men da jeg stoppede op og efter en tid fik stillet sanserne skarpt, forstod jeg hvorfor.
man blev helt beruset.
nu var jeg parat til at møde Buddha. så jeg tog bussen.
i myldretiden. med strømmen.
og havde tid til at kigge lidt ud på parcelhuse m/u parabol.
I Kamakura ligger Daibutsu, den 13,35 m høje Great Buddha. han blev bygget i 1252, og indtil 1498 stod han i et tempel da en tidebølge(?) skyllede templet bort. siden har han stået i det fri. den seneste restauration var i 1960-61, hvor man forstærkede hans hals og jordskælvsfleksibiliterede ham. han vejer iøvrigt 121 tons.
hvornår har du sidst set så fredfyldt et ansigt?
jeg var selvfølgeligt ikke den eneste turist.
sikke en dag i nuet. jeg har gjort lige hvad jeg har haft lyst til. uden at fornærme nogen.
nu vil jeg gerne hjem.
16 kommentarer:
Tusinde tak for turen. Jeg var med hele vejen... og nu sender jeg dig snart hjem :-)
tak, Liselotte! du VAR med.
vi ville have fnaldret rundt i tekstiler og smukke glas og sådan, som jeg overhovedet ikke kunne forestille mig i Harrestrup (endnu), men som ville have levet et lykkeligt liv i Gug.
jeg letter i morgen tidlig ved 5-tiden DKtid og rammer Kastrup ved 23tiden. hvis Buddha vil. øjs. det bliver ok at komme hjem. hjem.
Vi må til Japan! Vi glæder os til de der frø der, der kan peppe soyasaucen op. God vind hjemover.
Brorsan - det må I! og jeg glæder mig til at kampdyrke perilla med jer:) det lader til at være en mynteart, som bl.a. er udsolgt hos min frøpusher for i år
http://www.urtegartneriet.dk/krydfroList.html
men vi er bare hurtige på aftrækkeren næste sæson. (og så må vi hos specialkøbmændene så længe).
jeg forsøger om jeg kan finde en p-sake i lufthavnen.
Det var jo derfor jeg så gerne ville til Japan - tak for turen og kom godt hjem, snart :-)
uh, Ella. her er så fantastisk. og jeg har kun lige taget hul på en brøkdel af det.
en vidunderlig sidegevinst er, at du kan stole på dine medmennesker her, at de er helt utroligt hjælpsomme (jeg kunne skrive en hel bog om dét) og at hensynsfuldheden præger det hele. så kan man godt være mange.
og så er der de sider af Japan, der gør, at jeg er glad for ikke at være født her, men det er en anden historie.
tak for den gode vind fra jer iøvrigt - det er i forvejen den langsomme tur mod vest imorgen. det tager en halv times tid længere at flyve mod vest over de her distancer.
kloden drejer.
Tak for en vidunderlig tur. Det lyste op her i regnsnasket. Lykkelig rejse hjem i morgen.
Jeg har 5 små ginko-træer i min forhave - en rest fra japansk æra i liv - og jeg følte mig helt og aldeles hjemme i din blogpost!
Faktisk virker forhave nu langt mere eksotisk. Specielt, hvis den bliver tilføjet en anelse perilla.
:-)
Tusinde tak for turen 'Gitzesan! Mine ginkoer blegner med mange, mange årslængder, det gør dig streetscape billedgen ikke, sikke et mod! Vi bøjer os på ydmygeste, japanske vis på den lysegrønne for dine grænseoverskridende knips! ...
Jeg synes altså at Ham Den store Budda og C ser lige fredfyldte ud på hver sin måde ...men alligevel at det går op i højere endhed budda mangelr bar pocho og hat ..
Men anyways der er herfra Gudme blevet afsendt et dirkete smil til den flyvemaskine ( udtalt med Bodil Kjær ) præcision ..som du nok sidder i nu og nærmer dig Kastrup velkommen hjem
til Harrestrup & DK
OK at fiskemarkedet passer sig selv.
Dejlige billeder, som fortæller sammen med dine ord om en dejlig tur:-) imponerende at du kunne klare dig med et kort på japansk;-)
Fik du spurgt nogen på gaden? Er der mange, som taler engelsk?
selv tak, Sifka:)
Henriette - vi når nok ikke at ligge i skyggen af dine gingkoer i dette liv, men eksotiske øgletræer, dét er det. jeg havde et lille træ i nogle år på Nørrebro. det opnåede aldrig mere end to blade på sin lille stængel førend det henfaldt i storbyosen. jeg tænker på at prøve igen.
jeg var lige inde at kigge på wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Tempeltr%C3%A6
tænk. træet har mindst 240 millioner år på bagen.
arh, tak Irenschen. jeg er den hurtigste fotograf på aftrækkeren, du kender. det er derfor, billederne tit er lidt skæve i det, selv om jeg prøver at rette dem lidt op. man vil jo nødigt kritiseres (igen) for kun at forevige arkitekturen og planterne..:)
så ja. det ER grænseoverskridende. måske blev hende med parasollen lidt irriteret. der er jo også lande, hvor man ikke ville drømme om at tage billeder af mennesker uden at spørge om lov. og det er jeg for genert til.
haha Bolette:) og tak for hjemadhilsen. hjem kom jeg. med to timers forsinkelse fra forpustede Heathrow. never ever again.
tusind tak skal du ha, Donald. faktisk snød jeg lidt, for selv om kortet primært var på japansk, opdagede jeg, at de store seværdigheder var oversat til engelsk i punkt 4. og denne gang havde jeg faktisk også investeret i en 'turen går til Japan', så jeg var velklædt.
der er stort set ingen, der taler engelsk. men man kommer langt med at prøve at udtale en seværdighed/en by/en togstation og se spørgende ud. evt tilsat lidt cirkusengelsk.
jeg kunne ikke finde regionaltoget, så jeg spurgte en kasketbærende informationsarbejder på stationen. han lukkede prompte sin bås og førte mig de 500 meter gennem gange, rundt om hjørner og op og ned ad trapper til perronen. og var smuttet igen førend jeg var færdig med at bukke tak.
de store skolebørn vil gerne forsøge sig med lidt engelsk, når jeg spørger dem om vej. men de knækker som regel sammen i fnis i stedet:)
Perilla-planter kan købes her: www.grennessminde.org
-men snart! De er ved at sælge ud af drivhusene, så de kan komme på ferie.
Tak for helt fantastiske billeder og fortælling! Utroligt lærerigt.
øj da. Skøn tur. Nu er det så jeg begynder at overveje om ikke jeg skulle have forlænget min tur på den anden ende af kloden lidt, i stedet for at forette mit ærinde og bare tage hjem.
Rikke - super! jeg var inde på hjemmesiden og kan se, jeg må se at finde en fridag snarest!
tak, Madame - jeg lærte også meget.
Acq, sommetider lader det sig gi sig. jeg forsøger som regel - hvis det ikke lige er Bogota i Columbia, fx..
Send en kommentar