30 juni 2007

herre fun

Jane Fonda gjorde det. og der er også andre damer rundt omkring, der gør det. på det seneste vist ovenikøbet en dansk.
jeg gør noget andet. for det er ligesom med lystslotte, -yachter, -løgne og deslignende. det gælder ikke om at eje. det gælder om at kende nogen, der gør.
har du hørt den før.
så min hobby er at samle på mine søskendes børn.

jeg sov af glæde kun lidt i nat. og vågnede altså klokken syv. men Caoimhe ringede først kl 10.17 og sagde, at hun kunne lege fra kl. 12 og at hun havde pakket sin dyne.
så kørte vi ud og købte fornødenheder. fødseldaggaver til hendes mor og drømmeklar præteenagelipgloss. is, bøf, jollycola (der senere blev vurderet til 4 på 10-skalaen) og et witchmagasin.

munden står ikke stille og det er en gave, at få indblik i hendes kloge tankeliv og skarpe analyser af, hvad der sker omkring hende. i al beskedenhed ligner hun Louis gevaldigt.



vi taler om fiskene i dammen, som hun netop har fodret, og hun memorerer hvordan de har det med vand og luft modsat os andre. hvorefter hun konkluderer, at livet kan ikke fungere uden modsætninger.
ellers ville vi allesammen sige hej på samme tid.

Caoimhe tegner som en drøm og har - objektivt - gjort det, siden hun kunne holde på en pen.

Claus spørger hende, om hun har tænkt sig at arbejde med at tegne, når hun bliver voksen. ja, jeg har tænkt mig, at jeg gerne vil være animator hos Disney eller noget. men på den anden side vil jeg hellere bestemme, hvad filmene skal handle om. så jeg vil nok hellere være direktøren.

klart. hun havde en overgang tænkt på noget med dyrepasser eller -læge. men jeg har altså noget med lort, blod, indvolde og knive i øjne, så det har jeg droppet igen.

Caoimhe har selv en god kat.

det nød Misse godt af.

men man kan åbenbart ikke komme på landet uden at blive sat i sving.

og så blev det tid til at finde kartoflerne frem. efter at vi havde bagt og spist af bollerne. og pudset bigmamaglorien.


hos os må man gerne studere hejren i kikkert under middagen.

og berette om irske klipper, tidevand og forhistoriske bjørnegrotter.

og inden det blev mørkt, nåede vi over og sige godnat til naboChristians høns og høste tre æg til i morgen.


ved du forresten, hvad ligheden er mellem en dinosaur og en klog dreng?
de er begge to uddøde.
herre fun.

17 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Ja, herrefun. Simpelt herrefun. Og hjertensfryd. I morgen er atter en dag.

Regitze sagde ...

og så glemte jeg lige at sige, at Caoimhes bedste ven hedder Rasmus. men ellers var min tanke bare at fortælle om 12årige piger og drengelus.

Liselotte sagde ...

Så holder den jo ikke en meter, vel... :-)

Liselotte sagde ...

- og er drengelus i grunden ikke også lidt dejlige... nu jeg tænker efter...

Anonym sagde ...

Tidens vand skvulper på livskysten. Tidevandsforskellen giver facinerende ungdomsindsigt. Slán a stor!

Anonym sagde ...

Drengelus er smadderdejlige :-)

Men, alligevel herrefun!

:-)

Regitze sagde ...

jeg tror, de hersens drengelus kunne gå hen og blive spændende - om lidt:)

tidevandsforskellen er noget af det mest dramatiske, lille c har oplevet i sit liv, Irene. her på østkysten lærer vi kun om den i skolen - hvis ikke vi har en irsk far, der tager en med ud at opleve den. midt i picnic'en!

Farmer sagde ...

Sandt. Det er fætteren i ny udgave.

Farmer sagde ...

Hov!
Der virkede kommentarfunktionen til din blog for første gang i siden ????
Lækkert.

Anonym sagde ...

Hvor er du heldig, at du har sådan en dejlig niece. Jeg er lidt misundelig. Sofus beder mig hilse...

Donald sagde ...

Skønne stunder!
Kan du få hende til at lave en tegning til Vampyren?

Donald sagde ...

Jeg må lige tilføje at haven ser dejlig ud og huset skimtes hist og her og det er altså ikke så ringe.

Per aspera ad astra, yes, men lidt ad gangen er bedre end en hel masse på en gang (frit efter Kardemomme-Police).

Anonym sagde ...

Jeg takker for de kloge ord og billeder og tænker om man kan kan klone den ...?
Den ser så dejlig ud...og der er voldsomt mangel på unge eller pigebørn efter man er blevet amputeret uden svigerdatter og sådan...måske jeg skulle søge mig en feriepige eller noget ...

may the force be with u
Bolette

Ella sagde ...

Dejlige niece og frydefulde dage :-)

Regitze sagde ...

tjok, Farmer. lad os håbe, kommentarfiset er et overstået kapitel så.

jeg føler mig også heldig, Madame. jeg håber, de 'små' gider bruge mig som Tante Fristed i mange år. forresten er Caoimhe kun 11. ups. så der fik jeg lige et år forærende.
du må stryge Sofus med hårene fra mig:)

god idé, Donald. måske kan hun ovenikøbet få visualiseret hvordan en vampyrpingvin ser ud (minus blod, forstås. det er herre klamt). og tak for dine ord om bostedet her. jeg glæder mig til at bænke os her en dag.
Kardemommestrisseren er en klog mand. sofrosyne:)

en feriepige, Bolette! det var måske ikke den dårligste idé. de er så eksemplariske, når de er på udebane.

Anonym sagde ...

Hvad er ligehedden på julemanden og en klog kvinde?


De er begge fantasifigure 8O)

Anonym sagde ...

What's up to every body, it's my first go to see of this weblog; this weblog consists of amazing and truly excellent stuff
in favor of visitors.
Feel free to surf my web-site ... cures for insomnia