15 marts 2007

mindesangeren


i 1977 blev de daglige firspring på Gentofte studenterkursus afbrudt af, at der kom en mand med sorte negle for at læse op i kantinen.
og det skal jeg love for at han gjorde. bortset fra at han kunne det hele udenad.
jeg holdt vejret i halvanden time og har været besjælet lige siden.

da DR bekendtgjorde hans død om eftermiddagen, den 15. oktober 1993, måtte jeg køre ind til siden midt på rådhuspladsen i en hvid opel uden servostyring.
min mor kaldte ham Tur Danèll. så det gjorde vi hjemme hos os.
min far kaldte hende Trine Byld. men det er en anden historie.

kærlige, skarpe sjæle har foræret os en særlig udgave af Vangede Billeder på på lyd. så nu overholder jeg de daglige hastighedsbegrænsninger for at få så meget med som muligt. i sløjfe.
det er ligesom da Louis var lille.
læs den igen, Dan. læs den igen, Ove.
giv dig tid.
gør dig glad.

på mandag er det DTs fødselsdag. hvis du alligevel lige går en tur i nærheden af Assistens den 19. marts, så kig forbi. og hvis du så lige vil stille et glas fra mig, vil vi være dig taknemmelig.

10 kommentarer:

Uffe sagde ...

Noteret!

(for resten er vi nogle, der går og bryster os lidt af, at vi har fødselsdag samme dato som Onkel Danny ...)

capac sagde ...

Jeg vil osse have sådan nogle "kærlige skarpe sjæle", der giver lyd til folk, nå! ;-)

capac sagde ...

Så skal vi måske til at sige Onkel Uffe!? :-)

Uffe sagde ...

Det er der skam mange, der allerede gør :-/

Brorsan sagde ...

Fjollet ikke? Tænk
et øjeblik troede jeg
jeg var blind-
jeg, blind! Hvad man
kan bilde sig ind ikke?
Jeg mener, når det
nu bare er dig
der er usynlig!

Ovenstående er fra "Tja-a cha-cha" 1993. Jeg har en rigtig god ven vis kone døde inden "det" rigtig kom igang.

Engang hvor vi sad på nordkysten og så dagen ende, fortalte han mig at han misundte folk, der havde det privilegie at have en skilsmisse bag sig,- der er ikke noget så definitivt som døden- man kan ikke engang ringe op og være urimelig.

Vi forsøgte sammen at memorere ovenstående ord af DT den aften så de hænger ligesom ved....

Jeg er i nærheden på mandag, så jeg skal nok repræsentere. Var det Jack Daniels?......

Benny sagde ...

Det var dog en sød tanke vamp!

ligenuoghér... sagde ...

Jeg husker den aften. Dan døde på min morfars fødselsdag og jeg drak mit ynkeligt stiv og blev ynkeligt ulykkelig - og da jeg fortsat var i tudehumør da vi kom hjem, og min kæreste ikke kunne få mig til at holde kæft, så valgte han at bruge andre midler.

Så jeg endte tilbage hos morfor (og mormor) - afleveret af et sæt hun/han-pansere, og med blod i håret.

De stod næsten af af skræk.

Jeg smed kæresten ud - og Danny fik en ikke mindre plads i hjertet.

Måske kommer jeg ikke forbi lige på mandag - men jeg hilser næste gang!

Regitze sagde ...

det er ikke selvbenovet arrogance, der driver mig fra tasteturet, men arbejdet kræver uophørlig opmærksomhed pt. jeg kunne så godt have tænkt mig at være en del af kommentarerne her, mens de var varme.
anyways, tak for dem! og imorgen skal vi skåle for onklerne Uffe og Dan. og så på en mandag. herligt.

Brorsan.
tusind, tusind tak din kommentar og citatet, som er anstødssten til at jeg vil til at samle. og jeg er ellers en spreder.

først på listen står Himalaya Hilton', 'Gud & Gokke' og 'Tja-a Cha-Cha' og Historien om Galargården. gid man havde fødselsdag snart.

din rigtigt gode ven, som er den del af vores familie, vi selv har valgt.
JD er vist lige i øjet.

jøsses, Anja for en af de grumme rygsækshistorier.

Uffe sagde ...

Kæreste Regitze! Ved arbejde går megen god tid til spilde ...

GoodKnight sagde ...

... Uffe ! så ret. Jeg sidder her og henslæber tiden på en rådighedsvagt på en solskinsforårslørdag.