din egen trommehinde. forhåbentligt.
ind imellem laver jeg høreprøver, som regel på ældre mennesker.
>85% af dem har et høretab, der relaterer sig til, at hårcellerne i det indre øre (den der snegl) for de høje frekvenser er blevet slidt med alderen, undertiden afhjulpet af et ungdommeligt kanonslag.
så sad jeg der og kiggede på en skarp, sjov, voldsomt svagthørende og dog nærværende 69årig dames trommehinder, og måtte pudse otoskopet en ekstra gang, før jeg valgte at hvad jeg så, var hvad der var.
ind med piben, Regitze, og mikrofonen over til damen. hvordan i helvede kunne de trommehinder være blevet til et grotesk månelandskab, med cirkelrunde, dybe ar efter perforeringer hele vejen rundt, i en grad, så det var et mirakel, at alle disse perforeringer overhovedet nogensinde var helet?
nå, men vi havde en lærer der slog. med begge hænder.
rist et ondt sted, hr Blomme. i al evighed. amen.
damen har endnu tilgode at føre en samtale med sine børnebørn.
et enkelt friskt slag på kassen.
17 kommentarer:
Du godeste.
Den sorte skole trækker lange skygger.
Moderne lægevidenskab er dog nogen gange ikke meget bedre. Vi havde en praktiserende læge, der ikke mente at dræn var noget man gav til små børn. Som jeg husker det røg den ældstes trommehinde en 3-4 gange på et halvår.
ja, Nellike. jeg er ikke læge, så jeg diagnosticerer ikke men kigger bare på, hvad jeg ser. og jeg har set rigtigt mange pænt helede trommehinder efter mellemørebetændelser. de ligner som regel et lille lyn.
3-4 gange på et halvt år er dog meget, synes jeg. stakkels lille ældste. det har gjort ondt at vente på.
dræn er jo svære at lægge på de små bitte ører for en praktisernde læge. det var nok der, problemet lå, måske.
Jeg er sikker på min elskede far lider af enpåkassensyndromet, hvor ville jeg gerne at "nogen" kunne kikke på hans hinder og vise ham vejen så han igen kan høre det vi alle siger næsten uden gentagelse med noget kram der virker og ikke som første gang han prøvede hvor paletædagogen var fra udlandet og umulig at forstå og nu er min unge far ved at blive gammel af ikke at kunne høre og og og ...
Og stakkels søde lille bedstemordame!
Og så er hele trommer umådeligt smukke!
ja, Irene. hele trommehinder ligner en paradisplanet:)
man kan i Danmark i dag få et beløb med af sine skattepenge til at købe et par gode apparater fra en privat høreklinik uden ventetid - og prisen inkluderer alt inklusive undersøgelser og den nødvendige støtte til langsomt at vænne sig til dem over et par måneder.
han har alt at vinde...
"Jeg fik tæv som barn, og jeg har ikke taget skade af det" ....
Næste gang jeg hører den replik fortæller jeg din historie. Måtte benævnte lærer ende i det Helvede hvor man har orm, og armene er for korte til at kunne klø igen!
Så hun får altså en chance for måske at sludre med børnebørnene engang? (7-9-13)
Hvad tryksprængte trommehinder angår, så er det med lynet også hvad jeg har fået at vide. Og hørelsen ser da heller ikke ud til at være mere (periodevis) manglende end hos alle andre drenge i den alder. Det har mere været alt den ondt i ørene der har gået os på.
lige i øjet, Dana!
hun kommer til at høre, Nellike. der skal bare et hørerør med trut i til at erstatte overførslen af lyd til det indre øre. det er mest det, at hun ikke har søgt hjælp tidligere..
Og sådan helt uden for emnet, og dog, med omvendt hensyn. Som lærer nu, ikke i den sorte skole...jeg mistede hørelsen på venstre øre for 4 uger siden, sammenfaldende med nyt job og en røvfuld af forældreklager fra den ene af mine (5) klasser - hvor larmen er intens, og retten til at skaffe roen er så langt nede, at jeg påtænker nyt job. det er fandeme ensomt at være døv, blandt højtråbende minivandaler af projektarten.
du har bestilt tid hos ørelægen, Stankelsind?
Jeg husker at faa laegt draen af en laege der knapt var moderne. Han brugte aeter, dryppet paa en plade gaze i et metal hylster. Det var skraekkeligt.
Jeg er aargang '73!
Jeg er rystet over den historie! Og over Stankelsind som går ind i et klasselokale med larm i. Det gør man ikke. Send dem hjem hvis de ikke opfører sig normalt.
(:-)
du godeste Maria. jeg aner intet om at sætte dræn - men det lyder middelalderligt.
stankelsind:
http://www.hear-it.org/page.dsp?page=4733
Så sidder man der og arbejder fagligt, intenst, koncentreret med det mål at være medmennesker behjælpelig med sin kunnen - måske giver det dem nogen muligheder - et enkelt spørgsmål om 'hvordan..?' og en enkelt sætning der i al sin enkelthed repræsenterer gru, ulykke, smerter, og - måske også - trods, stædighed, viljestyrke, og kamp mod uretfærdighederne.
Jeg ønsker dig fortsat god arbejdslyst og tænker at de ældre damer og herrers ører er i de bedste hænder når de slår et smut forbi dig.
t4a90w9j20 o1z94i1n46 f7g14l5a30 e7v86y7o48 i9q39t5l86 x0i05t5v83
kyrie 9
fear of god outlet
palm angels clothing
goyard
palm angels outlet
retro jordans
hermes outlet
fear of god
jordan
cheap hermes belt
Send en kommentar