vi, der samler på bier

idag var det første tilse-bierne-dag.
da vi i efteråret fik familien forærende af den lokale skolebigård, som vi havde gået til bi hos, lod vi de små være i fred, da de kom hjem og blev sat i trugstadet. udover en myresyrebehandling mod varroamider og et par afmålte doser sukkervand holdt vi os nysgerrigt på afstand.

de overvintrede. forplantede sig og døde af ælde. og alle de nye har det godt. de er rigtigt, rigtigt mange. de reagerer sundt. de er tophygiejniske og ikke mindst behageligt: de er ekstremt fredelige.

men. vi kunne ikke finde dronningen i dag. og det var en lille skuffelse.
og takket være vores uøvethed har vi svært ved at se forskel på honningtavler (som er dem der vejer til og drypper af honning) og yngeltavler (hvor ynglen (æg-larve-bi) befinder sig i celler placeret i en spiral fra midten af tavlen og udefter, afsluttet af honningceller.
da vi kiggede til dem i eftermiddags, satte vi en ekstra voksramme samt en tredelt varroaramme.

jeg beholdt køretøjet på og havde røgpusteren med som våben.


om en måned står jeg sikkert i hotpants og gummihansker.
men røgpusteren er nu ret smart i en snæver.
når du puster på bierne i stadet forbereder de sig på en evakuering og fylder sig med honning. når deres maver er helt tykke, kan de ikke bøje sig og stikke.