06 maj 2006

lokal børnehjælpsdag




jeg er rig og begavet med en 12årig nevø og to niecer på otte og ti. de skal forkæles og nusles som var de børnebørn. jeg skal bare sørge for at være inkonsekvent.
i går fyldte Alberte for første og eneste gang otte år, så det skulle fejres med en bytur idag uden anden voksenindblanding.
og Jonas måtte og ville gerne med på dametur.
vi powershoppede i Ærlige Bent, Build'a'Bear og Strøgets Guld og Sølv. bl.a. og solen høvlede ned. og vi talte om gråbrødre (de slamfisere), og sludrede, fnes, betroede og endevendte. vi lyttede til gadejazz og købte hus forbi. vi blev forargede og betagede.
mit personlige højdepunkt kom, da jeg - i kontekst - fortalte, at jeg blir 50 om 2 1/2.
halvtreds! udbrød Jonas. halvtreds.. så skal du godt nok snart til at få dig nogle rynker, Rikke.

jeg skal hjem og finpolere testamentet.

8 kommentarer:

Susan sagde ...

:-D - ja den bemærkning bør belønnes.

Sikke en skøn dag.

Jeg gjorde det samme for min mands niece da hun blev 11,12 og 13. Vi havde de skønneste ture og fik snakket om alt muligt, og hun kom af med nogle af sine frustrationer om moderen :-)

Irene sagde ...

Og fedtede pop-korn!

HenrietteB sagde ...

Den slags bemærkninger bør belønnes. Stort!

:-)

Madame sagde ...

Ak ja, af børn og fulde folk skal man snoes om lillefingeren...

Moster Rikke eller faster Rikke?

Regitze sagde ...

og fedtede kugleis, Irene. på rådhuspladsen er kommet den yndigste lille pastelfarvede isvogn med oplukkelig side - ligesom i anders and.

til denne her side er det faster, Madame. den tiårige gulddråbe i Sorgenfri har en moster.

Irene sagde ...

KBH - SOON!

Regitze sagde ...

jeg glæææder mig, Irene!
hvis jeg skal i den rutschebane i tivoli med loops på skal det være med dig.

Regitze sagde ...

forresten ja, Susan. det var jo netop det.
der går hul på en taleboble.