se. ude til højre. det er ikke en fugleklat. det er en storkerede. med en stork på.
jeg tror, jeg talte 48 reder med gang i den på de 2 x 250 km denne weekend, hvor jeg har lært mere om Polen på alle planer på 2 x 4 timer end de fleste vil vide.
tak Krzysztof. knuzz.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
13 kommentarer:
Velkommen hjem - forhåbentlig kastede du dig ikke ud i desserten!
nope! jeg tog den dejligste isdessert. ægte karamel, ægte kaffe og ægte hasselnød (i Warszawa lufthavn i dag). jeg døde lidt, Uffe. kender du det.
og ellers har jeg stort set ingenting spist siden i fredags. udover en fedt- og en blodpølse.
cool galamiddag.
og tak!
og Uffe! stakkel!!!
så blev det ikke til så meget geek i denne omgang, kan jeg tænke mig...
håber, du er ok bedre nu trods alt.
tusind tak, Liselotte. du har været savnet.
Velkommen hjem!
Sådan nogle desserter har de også i Norge - de kan ikke anbefales.
Jeg kom engang MEGET galt afsted i en norsk dessertmontre ( hedder det sådan???)(Fik armene i klemme - meget uværdig oplevelse).
Til gengæld kan jeg godt li' storkereden.
Så er det dem, der har stjålet vores storke. De har overtrumfet os eller bedøvet dem, så de ikke gider flyve til Danmark - øv.
Men bortset fra det - velkommen hjem Regitze :-)
så vidt jeg ved, kommer storkene fra egypten, så de er vel muslimer..? og så er det vel ikke så underligt at de stopper der... ok, så er der dem i ribe, men der er jo ikke meget gang i reden... formentlig fordi magen render til møde i den lokale radikale partiafdeling hele tiden..? hvad ved jeg...
Jeg har et billede af dit besøg i Polen, jeg var sikker på det enten var dig eller åsse Farmer på de kanter. Og Farmer fortalte så indlevende om Albert at jeg tænkte han måske sang sit hjemlands vemodig ... Men så var der jo din "Nastrovia" drink, så måtte det jo være dig. Og jeg tror slet ikke storkene kommer til Irland, men det gør polakkerne, krage søger mage og svalen kom også til katolske Irland i dag.
Trådte du ellers i geleen, eller nøjedes du med fedtpølen?
Velkommen hjem!
Henriette - hvad fanø lavede din arm nede i den norske montre? sku den pege? jeg ser uværdigheden i lys levende lue for mig:)
De siger, de altid har haft storke deromme, Ella. de siger, det er deres nationalfugl. det kan enhver jo komme og sige.
Klaus har ret igen. vi må til Polen og sige undskyld.
en anden ting er, at ude i Herringløse har VI storke. dem vender jeg tilbage til. hvis de er vendt tilbage i år.
jeg skal om og kigge på Farmers Albert. han er jo også hyppig rejsende i landet med de elastiske grænser og pustaens bisoner og vilde heste.
så kom den, svalen. Irene. så behøver vi hverken bardut- eller tårnspringere. så har vi vores egne luftakrobater. og de gør sommer. pust lige en denne vej, tak:)
jeg trådte i fedtpølSen.
regitze:
karamelbudding...*rødmer*
Jeg kan godt li' karamelbudding - og det skulle jeg ha'!
Men så begyndte dessertmontrens overdel at køre ned, hvorved der var overhængende fare for at mine arme ville blive klemt af - og så trak jeg armene til mig med et SKRIG! Desværre nåede jeg ikke at slippe bestik og den slags, så det fløj i en flot bue bagover i hotellets restaurant og derefter var det som om en buddingebombe var detoneret i rummet. De omkringsiddende gæster var ligesom ramt af karamelbudding.
Det var Norge og tavsheden var øredøvende. Ingen hverken blev vrede eller lo. De spiste blot videre med karamelbudding på bøfferne.
Jeg formoder derfor, at det er en helt normal situation i Norge.
Jeg er stadig rystet!
- Og vil herefter gerne advare mod ENHVER form for budding. Med eller uden gele.
Velkommen hjem.. Hvor fedt med storkereder. Alt andet lige er det så symbolsk med disse kæmpeklumper af reder :-)
alt med karamel er godt, Henriette. også på bøffer.
en dag skal vi ha en rødmekonkurrence!
tak, Pernille. ja, de er stemningsfulde.
iøvrigt. hvis I synes blogspotterne er lidt stille idag, er det fordi vi ikke kan få lov at publicere vores indlæg.
lorteblogspot.com.
Send en kommentar