så vågnede vi.
så spiste vi brunch i havestuen.
så skinnede solen.
så skulle C lige pløje imens jeg fiksede døde urter og stauder.
så blev jeg knurrende dårlig.
så måtte C tage alene afsted til fest i Smedhult oppe i Sverige med hjemkomst sent søndag.
jeg plejer at finde meningen med det meste.
og Madame havde lovet mig velkommen til det virkelige liv.
så. det er vel et tegn.
to døgn i refugium.
15 april 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
9 kommentarer:
Er knurrehårene slikkede eller er der stadig behov for at nørse?
Meningen, far lidt mindre?
'Gitzchen, sláinte maith*!
*Godt helbred, er den korrekte og direkte oversættelse!
Refugium er nu ikke det værste man har ...
Rigtig god bedring!
alt vel her nu, tak som tyder:)
jeg tror på meningen.
og tusind tak. og i lige måde Irenschen.
oven i det hele er jeg også forventningsfuld, Dana.
efter en galoperende tid kan det være en stor gave bare at tulle rundt og være i øjenhøjde med haven.
mange tak for god bedring:)
refugiumsforventningsfuld. hej Liselotte!! :)
Rigtig god bedring Regitze - jeg håber du finder en krog til solslikning og en lille lur :-)
Hov, kæreste Regitze, det var ikke lige det, jeg mente!
Stadig på landet? Håber jeg - og god lynbedring!
det ved jeg godt, det ikke var Madame. men det kom til at passe så godt med hvad der faktisk skete.
foråret har jo (som sædvanligt) været fuld fart frem i alle retninger. bare det, aldrig rigtigt at vænne sig til om jeg skal højre eller venstre om sengen om natten, når jeg lige skal ud på badeværelset, førend jeg sover et nyt sted. og mennesker at forholde sig til fra morgenmad til minutterne før aftentandbørstning.
og jeg elsker det.
og så lige ud på landet i fuld firspring og så lige op til Sverige med 120 i timen. og så lige.. og så lige.
jeg tror kroppen sagde stop. nu er det her virkeligheden. velkommen and won't you stay just a little bit longer. det er SÅ dejligt nu. hvor maven har lagt sig.
Du har nok ret i det med kroppen...
Send en kommentar