et af refugiets store fordele er, at man kan give forfængeligheden fri. ikke engang hårsituationen er relevant.
jeg måtte lidt ud i samfundet, da jeg med bør og nedlagt rockwoolmuseovervintring samt okvifårnokaldrigholdtloppemarkedalligevel trillede hen på haveforeningens genbrugsplads som bestyres af et sæt stoute herrepensionister med frikvarter fra konen og en lille øl indenfor rækkevidde.
lige så Kirsten-Lehfeldt-serverer-pølseret-i-Flamberede-hjerter man går og ser ud idag, lige så fjedrende bliver de gamle knarke over at få damebesøg.
det formerligt fyger med lystige og listige bemærkninger. jeg griner endnu, da jeg går hjemad.
dammen er indtaget af to ænder. hun bader. han vogter. jeg er ikke sikker på, at C synes om deres snadren i vandet, men for nu får de lov. (selvom konsekvenspædagogik vel også omfatter ænder).
spurvene bader fra stenene.
bierne svirrer og fuglene fløjter i solen.
en flue på bordet.
en sommerfugl i krokusserne.
en spurv i hylden.
en hund på engen.
heste, der græsser bagved.
en rovfugl, der muser over skoven.
synsnerven motioneres.
og jeg kan sejle på trådløst net fra verandaen.
sejt.
6 kommentarer:
Kun 11 her - men solen skinner!
Og her sidder jeg og kikker på en gul "græsplæne" fuld af fandens smukke mælkebøtter. I solidaritet!
jeg kender faktisk ikke temperaturen her. men det føøøles som 15! og når man føøler behøver man ikke facts:)
og det er allerede mælkebøttetid i Irland. fandens smukke haha. ja det er de.
jeg har forresten ikke set en svale endnu.
Kunstnerisk frihed er en menneskeret!
'Gitzchen, Ja fanden blomstrer i Irland og påsken er liljeafblomstret, også hyacinter. Pinsen springer ud om et øjeblik.
Madame, ja sammen med "poetic license"
Solidarirene:)
nemlig, Madame. men 1789 er længe siden, så godt du minder os om det!
Send en kommentar