18 februar 2006


kender du hende, der står op om morgenen, går i bad, trækker en børste gennem håret, trækker håret igennem en elastik og går ud ad døren.
det er mig.

men nogle gange om året tager fanden ved mig og telefonen og jeg bestiller tid hos min frisør til en fredagsklipning sidst på dagen. og så går jeg og længes efter nyt hår i en måned.

i går var ventetiden omme og i fire timer var jeg i et af de øverste bevidsthedsstader, der hvor man er i dyb meditativ tilstand og dog fuldt til stede, og held, lykke og kærlighed driver igennem kroppen i en lind strøm.
min frisør og jeg er meget trofaste mod hinanden. vi er også i familie på den moderne måde, hvilket vil sige, at vi deler alt, undtagen gener, så vi har et symbiotisk fortrolighedsforhold.

min frisør og jeg tager den store cykeltur rundt om Sjælsø igen i år. det er det mindste af det. det er opvarmningsturene til Helsingør med de gode samtaler, der er væsentligt. og så selvfølgeligt at få diplomet. vi er rosinerne i pølseenden.

min frisør har altid lige været på Vidal Sasoonshow i Londre, så topinspireret gør hun haute coiturefrisure brugbart til midaldrende kvinde.

og lige som jeg elsker når man endeligt kommer til souvenirbiksen på Tate Modern skal man jo også vælge produkter når håret er done.
jeg kan så godt lide designet på ghd's produkter - og den, der passer til mit hår dufter lige akkurat af ylang-ylang. som er min duft. og nu stak jeg hånden i Madames hvepserede [kys].

men. flaconfarven passer ikke specielt godt til jadekuløren ude i badeværelset. så nu tænker jeg på, om vi skal se at få malet om.

Ingen kommentarer: