28 april 2012

narcissus mig hér og narcissus mig dér

påskeliljer er hysteriske.
de flyder over det hele.
naturens Nettoposer.

sidste år gravede jeg alle de gamle op og hældte dem i rabatten foran hækken. så kan genboen få fornøjelsen.
i stedet købte jeg nogle eksotiske løg af slagsen og minerede haven med dem.
ledetråden var, at de ikke måtte være gule på den der påskeliljegule måde. så nu stritter det alle vegne med
sådan nogle:


ude og inde.
og da jeg havde taget billedet af min vase opdagede jeg, at der faktisk hænger en lille permanent påskelilje på væggen:


den købte jeg af en ung mand på gaden i Wellington sidste år i august på Daffodil Day, som er den dag i året hvor Australien og New Zealand har særligt fokus på kræft.
If yellow makes you happy... support Daffodil Day this August
står der på hjemmesiden.
gul gør mig melankolsk.
og det regner.


4 kommentarer:

Farmer sagde ...

Det eneste, som gør mig melankolsk er farveløshed; men derfor kunne det alligevel være spændende med en masse forskellige påskeliljelignende vækster.
Har du et link til stedet, hvor du fandt løgene?

Regitze sagde ...

ja. farveløshed er et mareridt, Farmer. jeg koketterer vel egentligt også mest i forhold til den gule. men den råber. på godt og ondt. i øjeblikket er det engblommen i dammen, der dominerer. det må den gerne.
løgene er købt sidste efterår på bud hos - Isabella Smidt. de var virkeligt på bud.
hvis jeg finder en ægte påskeliljeentusiast, der ikke har kalkuleret med millionøsemetoden, pifter jeg straks.

Tina - omme i London sagde ...

Sjovt - min mor er heller ikke til gule blomster; det er jeg, til blomster - i det hele taget. :)

Mia Folkmann sagde ...

Ih, jeg elsker gul. Rettelse: Jeg elsker OGSÅ gul. Sammen med blå ligner de gule blomster små sole på en blå himmel, og det kan man da kun blive glad over. ;-)