jeg fik en albue i siden og et forslag til at bruge min tid i toget.
det var i går.
allerede i dag tog jeg derfor toget hjem fra Nordhavn i myldretiden med Jørgens cykel, som nu skal være Louis'. fordi der var udu i togene og de ikke kunne få sig selv til at stoppe ved min station, som er Skovlunde, landede jeg i Malmparken.
forinden spadserede jeg fra Palægade, hvor erhvervspsykologen holder til - erhverv er vigtigt - til Østerbro. forbi Samarkand og Maria Sander.
verden er ikke helt af lave, når Maria Sander stadigvæk har et foto af Jean Voigt i vinduet og Samarkand stadigvæk ønsker at befri Tibet.
på Nordhavn kom masser af tog undtagen mit. Øresundsudsigten er pæn, men når man står med ryggen til med en cykel og et stresskollaps i kurven er udsigt sekundær hvorimod bekymringer - der jo går på fremtiden - fylder opmærksomheden.
men jeg kom med efter en halv time og det samme gjorde den sejlende grønlænder med stærkøllen og den asiatiske kvinde med tvillingeklapvogn og lille dreng, der grædende kastede op i hele cykelafsnittet. og den dame, der fremadrettet fortalte alle ombordstegne, at de lige havde trådt på bræk.
det var lidt ligesom dengang Vibe sagde adr idet man satte den nøgne fod i en fortovslort.
imens læste jeg i min bog af albuen og inden jeg havde set mig om var jeg nået til side 49.
kære Helle Helle.
det var i går.
allerede i dag tog jeg derfor toget hjem fra Nordhavn i myldretiden med Jørgens cykel, som nu skal være Louis'. fordi der var udu i togene og de ikke kunne få sig selv til at stoppe ved min station, som er Skovlunde, landede jeg i Malmparken.
forinden spadserede jeg fra Palægade, hvor erhvervspsykologen holder til - erhverv er vigtigt - til Østerbro. forbi Samarkand og Maria Sander.
verden er ikke helt af lave, når Maria Sander stadigvæk har et foto af Jean Voigt i vinduet og Samarkand stadigvæk ønsker at befri Tibet.
på Nordhavn kom masser af tog undtagen mit. Øresundsudsigten er pæn, men når man står med ryggen til med en cykel og et stresskollaps i kurven er udsigt sekundær hvorimod bekymringer - der jo går på fremtiden - fylder opmærksomheden.
men jeg kom med efter en halv time og det samme gjorde den sejlende grønlænder med stærkøllen og den asiatiske kvinde med tvillingeklapvogn og lille dreng, der grædende kastede op i hele cykelafsnittet. og den dame, der fremadrettet fortalte alle ombordstegne, at de lige havde trådt på bræk.
det var lidt ligesom dengang Vibe sagde adr idet man satte den nøgne fod i en fortovslort.
imens læste jeg i min bog af albuen og inden jeg havde set mig om var jeg nået til side 49.
kære Helle Helle.
