man skal ikke være sentimental.
men da der i sensommeren havde tonset en rød isa brown rundt i området uden at falde for rævens gab, inviterede vi hende ind. og hun gik aldrig hjem igen.
man skal dræbe sine darlings.
og den røde har været på vej ud under øksen et par gange. vi har endda forgæves forsøgt at forære hende væk. for hun matcher ikke møblementet.
men.
da hun som den eneste af damerne lægger æg i øjeblikket, fordi hun er genetisk programmeret til det.
og.
da hun har hyggelige vaner som at på klokkeslet spadsere om på bagsiden af huset og lægge sit daglige æg i en sæk hø i brændeporten.
og.
da hun hver dag sidder udenfor køkkenvinduet og venter på sin morgenmad mens hun synger en lille sang.
og.
da hun oprømt kommer mig spurtende imøde når jeg endeligt ifører mig serveringsforklædet og toner frem i døråbningen.
så kan du nok forstå, at hun bliver lidt endnu.
13 kommentarer:
Hun er da bare en retro- høne.
En dag bliver hun nok til en god gang suppe.
jep, Mille!
hun er faktisk en ret kvik dame. så det bliver forhåbentligt en suppe med egenskaber.
hun klæder haven meget fint, og tænk at hun valgte jer helt frivilligt! I kan starte en ny race til foråret :)
De der Isa-Brown'ere er rene æg-maskiner.
Deres appetit er glubende og de er næsten umulige at få skruk.
Lad hende blot leve.
Hun lægger sikkert æg lige til hun falder ned af pinden, og til den tid har hun givet æg nok til en standsmæssig begravelse.
Markedet er helt sikkert for småt; men tænk om man udviklede er høne med Brownske ægevner i smukke farvevarianter.
Man ville på no-time erobre 90 pct. af fritidshønsemarkedet.
ja, Rikke. hun klæder faktisk haven meget fint efterhånden som de andre har vænnet sig til hende og ikke spurter skrigende rundt af bar befippelse over den enorme godzilla.
man kan desværre ikke avle på hende. hun er en hybrid, der er fremstillet til udelukkende at lægge (industri)æg. isa brown er ikke en rigtig 'race', men en stadig blanding af to racer. hvis man avler på en isa brown aner man ikke, hvad der kommer ud af det. højst sandsynligt ikke noget godt.
ja, hun æder, Farmer:) hun får sin egen servering, for hanen vil ikke have hende i nærheden af truget.
det er helt sikkert, at vi aldrig får befrugtede æg fra hende. hun har ikke herretække.
da de andre holdt op med at være bange for hende og da hanen holdt op med at hive hende i fletningerne, slappede øksen mere af, for ja. ét æg om dagen har også sin charme og derudover har hun en vis personlighed.
det tæller jo også.
i øjeblikket går C og jeg og sludrer lidt om næste race, der skal erstatte silkerne. gerne en høne med Brownske ægevner i smukke farvevarianter:) så hvis du hører noget..
Kan I ikke overtale hende til at lægge æggene direkte i bakken?
*genialt* Cummings!
det enkleste er naturligvis at lægge en bakke i høet og krydse fingre for den rødes ordenssans.
jeg melder tilbage om seks dage.
Joesses, hvor er hun flot! :)
I min verden er der mange lighedspunkter mellem kvinder og høns. Din beretning om den røde høne kan kun bekræfte min teori.
Ja hun er da ikke så tosset. Hun lever jo som en anden dronning. Hende ville jeg spare fra øksen. At hun er at sammenligne med kvinder, jo da hun er jo enormt klog. Bestemmer helt selv, hvem der skal tæt på og ved udemærket hvor føden kommer fra. Slet ikke helt tosset.
endnu en dejlig historie... dem skatter vi.
Jeg har delt have med gule Orpingtons.
De lagde æg. Og lagde æg. Og lagde mange æg. Og den ældste mammut-hønemor var ekspert i at samle til rede under løvstikken. Vidste hun mon hvor godt løvstikke smager til høns?
Desuden blir de enorme. Der er virkelig mad på sådan et bæst. Og de går med snesko ;o)
Send en kommentar