Claus med en glimrende brille. omend uden magenta.
C var ude at fixe noget i en børneinstitution i går og gik og puslede ved walk-in-bilen.
en meget bette gut med hænderne i lommerne trillede hen og kiggede interesseret på hans gøren.
så spørger knajten: hvilken slags håndværker er du?
C fortæller, at han er elektriker.
hvad laver man som elektriker?
C forklarer.
aaarh. ok. ser du, jeg overvejer nemlig hvilken uddannelse, jeg skal tage mig, når jeg bliver stor.
og egentligt tænker jeg på at blive læge.
jeg går nemlig meget op i mit udseende.
C spørger, om en elektriker da ser fjollet ud?
nej nej. dine briller er meget stilfulde!
så nu ser vi for os en modfalden fader og moder, der netop har modtaget meddelelsen om at Gösta alligevel ikke vil være bekitlet hjertekirurg.
men elektriker.
solgt for et par briller med magenta vrang.
22 februar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Ja, man får nogen knubs her i livet...
:)
Hahaha, det er en sjov historie :-)
Jeg gætter på, at drengen ender som blomsterhandler eller frisør ...
:))
Cummings - jeg har en bror, der helst lod sig se i børnehaven i sorte bukser og hvid nylonskjorte, og som i hvert fald kun bar shorts under stor protest. som syede uniformer til sine actionmænd (minutiøst efter uniformer i farver) og som strikkede sig et spøgelse.
han blev ikke frisør.
Det lyder bekendt...
O.k. Skal jeg være helt ærlig, har jeg også altid ønsket mig et hjemmestrikket spøgelse ...
P.S. Du skulle vel ikke tilfældigvis være søster til H.C. Andersen?
Jeg ville jo sige det samme som Cummings ... i den med frisøren - men samtidig må jeg sige at et barn der har ordet "stilfuld" i sit ordforråd, mens han stadig triller rundt og tør snakker fordomsfrit med fremmede mænd, har mulighed for at blive hvad som helst ... med eller uden briller
Send en kommentar