en af mine katte kan sove med hovedet nedad, min chef kan gå på stylter og jeg kan fortælle nogle udmærkede løgnehistorier. så alt i alt føler jeg mig som et lille hjul i en velsmurt cirkus.
men Claus er mit livs direktør. det er ham, der får alting til at ske.
i går tog han på to ugers ske-kursus for retøvede. han havde fået øje på en ubesidlet certificering.
så nu sker her ingenting.
til aften kom jeg hjem til et mørkt hus.
aftenens højdepunkt var at tænde lyset.
flash-back med dobbelt skrue: i mange, mange år var det mig der beherskede hjemmets lys og mørke - Louis var kun en bette knajt og vi var bare os to.
i dag er jeg så næsegrus begejstret for min smukke hverdag, når ellers direktøren er hjemme.
tænk at være så priviligeret at kunne gå ud i verden og fortælle en løgnehistorie, og så komme hjem til et oplyst hus.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Man kan også omskrive Husejerens smukke udtryk, da en af hendes katte var på strejf:
Der er et C-formet hul i dit hjerte ...
Jeg kan også huske den med det oplyste hus. Det er en helt speciel omsorgsfornemmelse.
uh. det var smukt, Dana. det skal jeg huske at kreditere Husejeren for. tak!
ja. det er nemlig lige sådan en fornemmelse det er. det her med.. ja gu ka jeg alt i hele verden, når det skal være. men det er rigtigt dejligt, at jeg ikke behøver. hele tiden.
en kærlig omfavnelse førend man er indenfor rækkevidde.
det er i orden.
Kærlighed er en finurlig størrelse, men den er velkommen :-)
Regitze - jeg tror sgu jeg elsker dig!
Årh... suk... :o)
GittenGas
Hmmm..behøver misundelse være en grim ting?
Helle - jeg foreslår at sætte flg på ønskesedlen med det vuns:
et stks dejlig mand, der forstår at tænde lys.
det er en skrøne, at det skorter på trestjernede mandfolk.
(ps. og en ønskeseddel eksisterer aktivt videre i form af en positiv bekræftelse til ønsket er indfriet).
Send en kommentar