først på året flyttede Mads hjemmefra.
sådan kan det gå.
det er vi stadigvæk kede af. hver dag.
men sådan kan katte gå.
i dag kom den gamle motorcykel, Claus og jeg hjem fra weekend i Sverige.
glade i lågene.
der var ingen velkomstkomité.
naturen har spist Rasmus, den lille røde og to af faverollesmamsellerne.
sådan kan det gå.
det sagde lyde indeni, da jeg samlede fjerene.
06 juni 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
åååh Regitze mit hjerte bløder ,sender kærlige tanker til lydene indeni og et hjerte suk livet er barskt på sådan en dag , selvom det er sådan det er ..
kærligst
Bolette
quindeliv en sandfærdig beretning ..
tak, Bolette.
ja.. det er sådan det er.
de høns havde fået en forkærlighed for ofte at bruge bænken som hjal. så måtte jeg ud og bære dem ind i hønsehuset, når det mørknede. men det ville jo være for skørt at bede naboen om at gøre, når han passer..
men så kunne de lære det.
eller noget.
Arrggghhh! Jeg troede ikke der var nogen ræve tilbage?
Piiiiv!
Den slags gør nas. Også selvom man ved, det er naturen, der har været på spil...
Øv. Naturen er irriterende virkelig af og til - og man har knyttet sig til de kræ. Velkomsten når man kommer hjem er en af de ganske særlige ting, man straks mangler.
(Vores nr. 2 rødstribede kat Nys nåede ikke at blive et år gammel før han smuttede og vi opdagede efter nogle dage at han desværre havde taget biletten med en linie F.
Så vi har nu opgavet rødstribede katte - holdbarhedsdatoen er for kort).
det troede vi heller ikke, Brorsan. vi ser aldrig nogen længere. måske var det en ilder? eller en hund (og en ejer der samlede resterne op)?
håber, det var ræven.
ja. det gør nas, Lotte.
nemlig, Fru Green. (jeg kan ikke lade være at grine lidt i skægget af 'holdbarhedsdatoen' :)
Åh nej, kære du ... Jeg troede, det fine hønsebur var rævesikret oppe og nede og alle vegne.
Men I må have en ny lille Mads, ik'?
hønsegården er topsikret, Madame.
men Rasmus og damer troede, de boede i Nirvana. så de foretrak at (forsøge at) overnatte på bænken udenfor i det lune mørke.
jeg bar dem troligt ind i skumringen hver aften. det kunne jeg ikke få mig selv til at bede naboen om, da han passede dem.
og krydsede fingre, fordi vi ikke har set ræve i årevis.
forgæves krydsede fingre.
jo, vi må ha en ny lille Mads. eller to:)
forhandler stadigvæk med Misse.
Sikke noget møg, Regitze - den Mads, ved I hvor han er flyttet hen? Det er svært at finde en katteven, som Misse vil lukke ind i varmen. Vores Malou er ikke glad for AC's kat, hun var så glad for Mille. Vi skal åbenbart ikke have røde katte, vi to :-(
AI, altså!! ;(
Send en kommentar