30 december 2009

time out

SWOTanalysen er gennemført, forretningsplanen skrevet og projektet er nået til realiseringsfasen.

her arbejdes støt på at få julepulsen ned efter en opskrift, jeg har finpoleret på så længe og hovedingrediensen er tid.

tid til ikke at kære sig om tiden.
tid til at gøre ting, når de falder mig ind og ikke når de er planlagt til udførelse.
tid til at sidde og kigge på en lille sky.

det er en vanskelig disciplin.
og det er vanvittigt selvprovokerende.
at sige nej tak til tidsfaste aftaler, for eksempel.
jeg er ikke skruet sammen af et nej.

det tager tid at ændre de indædte vaner og det autonome tankesystem.
men det må det også gerne.

tiden skal være min ven.
ikke min fjende.
ikke længere.

10 kommentarer:

Donald sagde ...

Alene kan vi ikke stoppe tiden, men måske hjælper det, når man er et par stykker sammen - god aften herfra :-)

Regitze sagde ...

det er rigtigt, Donald. men måske gælder det ikke om at stoppe tiden, men snarere om ikke at have brugt den på forhånd med stive planer og snærende deadlines.
jeg mener.. hvis fryseren trænger til afisning i dag, gør den nok også i morgen. så blev der lige tid til at sidde og kigge på sin hyacint i stedet:)
god aften til dig, ven.

Uffe sagde ...

Det lyder som et helt igennem sundt projekt. Lykke til. Det bliver godt.

Mille sagde ...

Med den fart, De skyder, Frue, så løber tiden for hurtigt fra Dem.
Du har fat i det rigtige, Regitze. Trænger fryseren, så.. er der spindelvæv i loftet i dag, så nyd at julefluen er væk i morgen osv osv.

Godt nytår til dig og dine.

Ravheksen sagde ...

Lyder som en god og helsebringende
plan.
Godt nytår til dig og dine:-)

Regitze sagde ...

tusind tak, Uffe, Mille og Ravheks - I ønskes et godt nytår!

GSH sagde ...

Tid er dyrebar... kan ikke købes, lånes eller udsættes... livet er i nuet... ikke om lidt eller i næste uge... dagen i dag kommer aldrig igen...
Slow down girl - og vær i nuet med dem du elsker... ikke mindst dig selv :o)
Jeg holder øje med dig fra sidelinjen!
Kærligst
GittenGas

Brorsan sagde ...

Og godt nytår herfra :)

Dana Watsham sagde ...

Læste du aldrig 'Momo' for Louis da han var lille?

Men jow. Det de andre siger. Det er sundt, når den eneste klokkestreng man hænger i er hønsenes fodringstider. Og skidesvært når man nu er så vant til det andet.

God vind med omstillingen. Og god vind med 2010 til jer allesammen!

Regitze sagde ...

så fint sagt, Gitte. tak.
og jeg holder øje med dig:)

godt nytår, Brorsan!

Dana - vi læste og læste og læste. også Michael Ende - men jeg kan faktisk ikke lige huske om vi læste Momo eller Den sælsomme historie om tids-tyvene og om barnet, der bragte den stjålne tid tilbage til menneskene. det må jeg spørge Louis om.

omstillingen er nærmest nulstillingen. det er meget mærkeligt.

god vind til dig og dine:)