04 marts 2009

udsigt

jeg lever i en boble.
stik en nål i den, og mine rammer er borte.

det er et digt, for dælen.
spørg mig ikke, hvordan det går.
spørg dig selv.
kærlig hilsen.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg spør ås mig selv, men kan ikke finde svar. . Det går, det går. .

Anonym sagde ...

Jamen, så'n er'et. Det er jo bare en erkendelse...og når man har fået den, så kommer næste skridt, som du så smukt har beskrevet i dit næste indlæg....Bang...flad bobbel...det går sgu nok alligevel...Det er i hvertfald min egen erfaring...og den dag det vitterlig ikke går længere - og der er meget længe til - så ved man også det og tager turen ned af Niagara...
Kærligst Susling

Dana Watsham sagde ...

Det er kun skræmmende, hvis man er afhængig af rammer.
Jeg er afhængig af smøger, kaffe og insulin. Skid hul i rammerne :o)

Smuk formulering, for øvrigt. Tak.