indsigt

det man siger, er man selv.
hvis det var et barn, der oprindeligt hujede den sætning lige ud af hovedet, var det et meget klogt barn.
hvis det var en voksen, der oprindeligt trøstede et barn med den, var det en meget dejlig og klog voksen.

jeg var lige ved at stå ud af min seng ved midnat for at gå ind og slette nedenstående indlæg. frygten for den selvopfyldende profeti, den negative bekræftelse, gjorde mig nervøs i sengen.
det er et dårligt sted at være nervøs.

en af de vigtigste ting, jeg har lært her i det her liv, er den positive bekræftelses kraft. min første, længste og stærkeste positive bekræftelse jeg lavede, var 'vi trives, og vi får alt, hvad vi har brug for'.
jeg startede dagen med den, cyklede i takt til den, og brugte den, hvergang jeg havde brug for et venligt skub i ryggen.
og den virkede.
den virkede så godt, at jeg rundhåndet har delt ud af den, som af en vellykket surdej.
jeg er nemlig ikke overtroisk.

vi spiser ikke bare tre måltider om dagen. vi fodrer også vores underbevidsthed. dagen lang.
og er vi bevidste om det, har vi en snor i livet. så er det slut med at ligge i tønden på vej ned ad Niagara.

og når vi ikke hvirvler rundt i livet uden indflydelse, kommer meningen ombord. hvis noget jeg håber, ikke sker, er der nok en mening med det. der sker i hvert fald noget andet, som viser sig at være i tråd med helheden.

ordet er stærkt. erkendelser flytter. nedenstående indlæg var en erkendelse, som jeg nu skal finde meningen med.

ok. det her er de banale sandheders holdeplads.
men nu vil jeg gå ud i dagen med et venligt skub i ryggen.