25 februar 2009
kære gud
nu-lukker-sig-mit-øje
gudfader-i-det-høje
i-varetægt-mig-tage
for-synd-og-sorg-og-fare
din-engel-mig-bevare
som-ledet-har-min-fod-idag.
amen.
tak kære gud
tak for mor og far
og for mine søskende, Martin og Sille
og for mit marsvin, Kasper Kasperle Svendsen Willemoës
og for mormor og morfar
og for at Signe A. kunne få sine underbukser på hjem, efter at hun havde tisset i dem, så de måtte hænge til tørre på stakittet
godnat gud.
husk, at jeg ønsker mig en coca cola yo-yo.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
det første sang jeg også som barn, jeg troede det var min far englen skulle bevare ;-)
På søndag sover far.....
nu lukker sand mit øje.....
ja, Lene:) - som du kan se hos Brorsan, vores far var også med.
din engel mig bevare
på søndag sover far.
LOL - har du fundet en gammel dagbog? :)
Aaah og P.S. Jeg lyttede til "dig" paa Radiobloggen - FEDT, bortset fra at hende der laeser op har den mest maerkvaerdige dialekt, som jeg finder ret distraherende. :)
Tina - nogle kan kongerækken:)
Nu lukker sand mit øje
gudfader i det høje
i varetag mig selv
på søndag sover far
din engel mig bevare
som led var ved min fod idag, amen. Tak for den dejlige dag, amen.
Jeg beder dig lad mor, far, Rikke og Sille ha' det godt. Mormor og morfar, farmor og farfar - begge to i himlen, ha' det godt.
Godnat hele jorden, hele min familie, alle mine venner. Jeg beder dig lad hele jorden ha' det godt. Go'nat alle mine venner. jeg beder dig lad alt gå lyst i fremtiden, amen. Jeg beder dig lad Tina ha' det godt sammen med hele sin familie, nede på drejø og hvor de måtte være. Go' nat hele jorden, hele min familie, amen!
Brorsan 16 år....
åh.
der tabte jeg en lillle tåre.
gud ved om Tina blev politibetjent.
One never knows......
Ovenstående er nok ikke helt kronologisk korrekt sammensat. jeg mener jeg havde luret alle "fortalelserne" som 16-årig.
Som lille barn er sådan en aftenbøn jo egentlig en fin måde at afslutte dagen på,- et punktum inden man sov. Jeg har ikke selv givet den tradition videre. Senere blev det hele lidt skyldbetynget a'la:"jeg gider sgu' ikke, men hvem ved om Gud bliver pissesur, selv om han ikke findes..."
Vi brugte "jeg er træt og går til ro" da jeg var lille. Det sværeste jeg nogensinde har oplevet var at synge den, da min morfar blev begravet. Har ikke kunnet uden at knibe en tåre siden. Har heller ikke givet den med aftenbønnen videre, men konsekvent læst godnathistorie i stedet for - man skal ikke prøve at indgive en tro, man ikke selv har :o)
Dana - ditto til det hele, inclusiv morfaderens begravelsessang. SUK, hvor jeg savner det gamle liv!
Send en kommentar