resonans

så til venstre.


så til højre.


det var den dag.

dontens dag

når jeg nu alligevel havde fået blod på hænderne, har det været nærliggende at begrave dem i sæbespritvand resten af dagen.

så hvad har du lavet i dag, Regitze?
jo. jeg har pudset alle vinduerne i huset.

rettelse. jeg har pudset alle ruderne i huset. og har opdaget, at tretusinde småsprossede tager den tid, tretusinde småsprossede tager.
også i døren mellem soveværelset og paradehuset.



når jeg slår øjnene op, knalder hovedet i knæene (eller i en kat) og kigger til højre, ser jeg dette som dagens første.


vi har pame paprika på parade.


og chili.


og agurker ser jeg lige. de er ude fra haven.


jeg sylter hele molivitten.


nu har jeg jo køkkenvask. igen.

morgenkomplet

først er duften af birkes.
fulgt af den den fyldige kaffearoma.

rundstykket ligger helt rigtigt i hånden. krummens elasticitet giver perfekt efter under knivens blide tag med det veltempererede smør.

første bid. bagerens lykkelige dag. og min. tændernes gennembrud gennem skorpen sender rislen afsted. lukkede øjne. solskin. stille hyggelatter.
sanserus. selv det jacobske organ vibrerer. lykkecentret kroger sig.

Mads' ankomst bliver meldt af den sædvanlige fanfare, der gentages fra havens indgang og hele vejen op ad verandadækket. han glider, som i en reklame, ind på plads ved min venstre side, med en guttural gurglen.
jeg stikker min frie hånd ned, og nuller.
og bliver våd på hånden.

jeg kigger på hånden. den er rød.
jeg kigger på katten. hans øjne er lukkede, hans kinder blodrøde og der hænger 12 små bloddråber i hvert eneste af hans knurhår.

jeg stivner og taber mit rundstykke på gulvet.

han kigger op på mig med skelende øjne.
han smiler.
i mundvigen hænger en musehale.

du gamla, du fria

foto lånt herfra

for nogle år siden fik jeg ESFP.
i materialet, jeg fik med hjem, blev jeg advaret om faren for overforbrug af fysisk indtagne stimuli, der ligger på lur for sådan nogen som mig, hvis jeg ikke holder mig i nakken.

sommerferie bruges ikke til nakketræk.
så jeg har nået et par arbejdsøller, sundowner, vin til maden og digestive næsten hver dag. og røget op til over 20 cigaretter om dagen. og siddet i muddergrøften uden at røre fingeren til ret meget andet end at kigge på weblogs.

Dorte fra Smadderkassen har fundet en angiveligt seriøs levealdertest på dr.dk.
den tog jeg.

hvis jeg fortsætter sommerstilen, bliver jeg 78 år gammel.
hvis jeg kvitter smøgerne, sætter forbruget tilbage til 1-4 genstande pr dag og begynder at røre på mig, bliver jeg 98 år gammel.

jeg ved ikke om 98 i sig selv er en gulerod. især ikke, når C har tænkt sig at blive 80.
men jeg ser da fidusen for mig, helt af mig selv.
øgede odds for kvalitet til sidste ende.
tænk, at jeg ikke har tænkt på det før.

hvis du ikke allerede har været der, har Madame, som har tænkt sig at blive meget gammel, skrevet et fint og tankevækkende indlæg om smukke gamle mennesker, der også har affødt nogle gode kommentarer.

projekt kaoskok

1. mine urtede forberedelser


2. krævede opvask undervejs


3. men. når bare man har afsætningsplads


4. så endte det sørme i sidste ende med at blive til mad.


og vi gentager en god venindes spørgsmål. kan veterinary Hill's science plan formulated egentligt ikke også spises af mennesker.

morgenstimmung

hænderne bliver varmet på kaffeglasset.
døren står åben ud til haven. her er stille, kun bladene rasler i vinden med en ny, sprød lyd.
det er mandag morgen. for første gang i næsten en måned, slår det mig, at resten af min verden er på arbejde. også Claus. hans ferie er slut nu.
og jeg sidder her og varmer hænderne.
33 dages ferie i et stræk. de fleste er gået nu. på næste mandag starter hverdagen.
jeg har en uge tilbage. og er ved at være mæt.
kan du huske de lange skolesommerferier. hvor den sidste uge gik med at rydde op i penalhuset og love sig selv, at i år ville du binde alle bøgerne ind. også kladdehæfterne. og du glædede dig til at møde de andre igen.

jeg har været lidt pjevset. det er helt vildt kaotisk at leve uden køkkenvask. mit liv går op i limningen uden køkkenvask. mit liv går op i limningen, når her roder så meget.
jeg gik i seng og pev.

og kom til at tænke på engelske krigsfanger, der hver eneste morgen gjorde morgentoilette med forhåndenværende midler og hver eneste eftermiddag samledes til teatime m/u tea.
sådan overlever man.

så nu går jeg ud og vasker op i vores håndvask str x-small. når jeg har fundet opvaskemidlet. og rydder op. plukker de sidste ærteblomter og planter lyng i stedet.
og glæder mig over, ikke at skulle afsted i dag. det er jo lige sådan en morgen jeg drømmer om til hverdag.

tal for mig selv # 2

19. september 2005 skrev jeg mit første bævende indlæg på den gamle vampyrpingvin galer.
148 bidrag blev det til, førend den gik under med et hult suk.
projekt hus har hidtil givet ly til 54 indlæg over de sidste 15 måneder.
orale højdespringshandlinger fylder kun 2 indlæg indtil videre. men de er der.
og den nye vampyrpingvin tager nu fat på sit indlæg nummer 570.

ialt har jeg således trykt på udgivelsesknappen 774 gange indtil videre.
ganske vist er nogle af de gamle vampyrpingvinindlæg kopieret over i den nye, men det går nok nogenlunde op med de indlæg, jeg indtil videre har lagt i den familieblog, mine søskende og jeg har sammen med de argentinske aner, yndlingsis fandt frem til tidligere på året.

så... små ottehundrede gange en halv time kunne give noget i retning af 375 timer, for lige at slå ud med hånden.
ialt 15 1/2 døgns.
og så tre gange så meget tid, mindst, til at læse og kommentere.

det er sådan cirka en måned om året, svarende til tre måneders arbejdstid pr år, hvis vi tænker i 8timers dage.
og så har jeg ikke regnet forbruget af tid til for- og bagtanker med. eller den tid, der er fløjet sammen med weblogførere, jeg møder i levende live.

fnulder

jeg er sådan lidt rastløs. eller måske nærmere lidt ugidelig.
sådan lidt.. bumbum.

er startet på indtil flere små projekter, som nu står lidt forvirrede og forladte rundt omkring.
i stedet kan man altid tage to billeder udenfor og lægge dem op herinde.



så gik der tre minutter med det.

abendstimmung

og. jeg syntes i øvrigt, de der hersens ærteblomster var lidt fesne, indtil jeg fandt ud af at blande dem med de tallerkensmækre.

asien i harrestrup.

me. I. myself.

ih, altså. Ella:)

1. jeg er så psykisk stærkt et monster, at det er helt uhyggeligt.

2. jeg er så fysisk stærkt et monster, at det er helt uhyggeligt.

3. jeg har så svage muskelkræfter i arme og fingre, at jeg får m/k-venner for livet, der kan hjælpe mig med at åbne et glas rødbeder.

4. jeg kender mig selv så godt med alderen, at mine omgivelser også ved, hvem jeg er.

5. jeg er ikke bange for noget, så længe jeg kan handle.

6. jeg fortæller til stadighed dem jeg elsker, at jeg elsker dem.

7. jeg har en finurlig hjerne og har lært at bruge den.

8. jeg er oftest til stede. jeg har lært at leve i nuet.

9. jeg forstår at begejstres.

10. jeg kan sige ja tak. og nej tak.

det er faktisk en fed øvelse.
tag den!

urtemod

jeg har haft besøg af en kreativ sjæl i dag. en af de sjældne. en af dem, der forstår at forene sanselighed og humor.
det er smitsomt.

jeg vil også...
hvad? jeg kigger rundt i min lillebitte verden og får øje på urtegården.
jeg vil være sanselig og morsom med urter.

og har nu siddet og kigget i min Sarah-Garland-herb-and-spice-bibel hele eftermiddagen. mens Claus har knoklet som en helt med vvs-installationer.

jeg kan farve garn.
jeg kan udtrække de gode egenskaber i olie i tre uger og lave cremer (der ligger 1.000 lavnormalstadebivoksplader og venter på at blive brugt til noget).
jeg kan tørre urter og sy små opmuntrende gazeposer med silkebånd. og små beroligende hovedpuder til at putte ind i de store.
jeg kan lave urteduftende bivokslys.
og bivoksperler og -lommesten med urtehejs.
og urtesæbe.

jeg er godt klar over, at det ikke er kunst med stort å. nærmest lavpraktiske husmodersysler anno grønlangkaal.
ferien begynder at virke.

undskyld, Hr. må jeg byde Dem en citronmelissecigar?
etiketten står naturligvis i verbena.

Louis gæsteblogger...

A worldwide survey was conducted by the UN.
The only question asked was: "Would you please give your honest opinion about solutions to the
food shortage in the rest of the world?"
The survey was a huge failure...

In Africa they didn't know what "food" meant.
In Eastern Europe they didn't know what "honest" meant.
In Western Europe they didn't know what "shortage" meant.
In China they didn't know what "opinion" meant.
In the Middle East they didn't know what "solution" meant.
In South America they didn't know what "please" meant.
And in the USA they didn't know what "the rest of the world" meant.

[Husk. hvis du bruger teksten, er det pænt at skrive hvem der lavede den og hvilket site du fandt den på (eks. By benja found at ash.orbg)]

mor: ingen kommentarer.

tusind kilometer senere

det der med vejr ikke? det er jo lige meget.


det er klæder, der skaber folk.
så vi tog den i lige streg fra Harrestrup til Skanderborg ad E21. det er sørme kedeligt. især når det ikke gider at regne, og man sidder på en pølsevogn i vandtæt rustning.
men vi kom frem. Mossø Camping er lukket, så vi tog Skanderborg Sø Camping. den lå behørigt tæt på motorvejen.
og når nomaderne har pakket ud, må man få en øl.


det er køkkenet til venstre og badeværelset til højre.

næste dag, da vi havde forsynet campingpladsens faste stab med røreæggerester


tog vi til pukkelrygget fætter-kusine-hejs med udsigt over Mossø. jeg orker ikke pege på himmelbjerget.


men det er der.

og jeg fik en tur i høet med ham her, en V6er fra 64.


jeg har nemlig en svaghed for katte.

familiefesten var dejlig. Fellini ku lære et og andet. vi havde fejende hentehår og matchende puddelmanke, pinke læbestifter med changerende candyflossswitters, blide bohemer, skarpe tunger, kæmpemæssige barme, eftertænksomme blikke, skælmske coaches, skævtsmilende grisehandlere og åndelige medier til bords.
blandt andre.
Claus' familie udspringer fra den smukke svenske pels- og skørtejæger, der snuppede sig en adelig hustru. det er altså en kombination, jeg kan lide.
forrygende dag.

næste dag mullede vi os op gennem jylland ad de sytrådstynde veje. lyngen blomstrer lige nu. også omkring de gamle, tyske startbaner i Karup.


stilheden var øredøvende.

vi flaksede forbi de små landhandlers beskedne udvalg undervejs.


og boink. efter mange timer i dinglefart ramte vi Sleipner, der sejlede os til øen Fur.



Raakilde Camping.
så må man få en Furøl.


køkkenet er til venstre og badeværelset til højre.

udsigten fra teltet var i orden.


og stilheden øredøvende.

alle veje på Fur fører til Færgekroen, så der endte vi da.


i selskab med to enooorme, friskfangede, smørstegte rødspætter fyldt med rejer og asparges, ledsaget af hummersauce og en aldeles glimrende Muscadet. snakken gik omkring os, og ingen lod sig anfægte af vores ører, der lå rundt omkring på bordene, mens vi kæmpede med giganterne.

maverne blev slået på havnen.



mandag morgen udsigt. ikke uden charme.


den holdt bare ikke så længe.

vi pakkede det våde grej ned med fast hånd og trillede afsted til den gamle havn, hvor vi fandt et lille fascinerende museum.
Fur ånder. bagud og fremad.





og så sås vi endeligt. og gjorde Fur tilsammens.
allesammen.
Tina, Irene, Ella og Liselotte fortæller så meget bedre, end jeg kan.

vi fandt en babydinosaur.




og vi var saftsuseme tolv til gæstfrit bords.

da vi havde vinket kærligt farvel til Ella, Ole, Liselotte og Kenneth (og Liselotte efterlod sin smukke, velduftende jakke som pant, den snu kwun... og tak for dejligt lån:) satte fire kvinder sig ud i det kornmodsbesmykkede nattemørke.

kornmod? spørger du.
jep. siger jeg. er det ikke bare det smukkeste danske ord.
Irene og Tina er kornmodskvinder.

imens drøftede mændene løgnehistorier indendørs. med viftende latter og arme. de plingede.

der var nogen, der insisterede på, at C og jeg gerne måtte låne et sommerhus.
så der sov vi i dyb taknemmelighed.
og vågnede i morges.





i dag kyssede vi på gensyn til det hele og til alle.
og så kørte vi ned.
en stor del af tiden med fjorden til venstre og Vesterhavet til højre.






nu er vi allesammen hjemme igen hos Misse igen. også Mads.
og jeg er øm i røven og glad i låget.

alt var godt.
alt er godt.

slagt fedekalven

Nyborgs Statoil segnede under jubelskrig, da sms'en blev fundet frem.
og nu er family er samlet.
for en stund.


så mange tusinde tak, kattepasser Coma!!!!!

de red mod vest # 2

alle uundværlige miniaturer står på spring.
næskaffe, udødelig mælk, lys med låg, sukkerknalder, ostekugler, rugkiks, veneziansk teltfejekost, tøjklemmer, vaskedit og vaskedut. og det.

listerne er printet.
tak til krak.
og tusind tak til Gitten Gas, min smukkeste og hotteste coolie, og til Liza for at navigere os til det ypperligste ved henholdsvis Mossø og Djursland.

husspasseren er hjemme, kattebetvingeren Coma tager over, hvor andre giver fortabt. Misse kan være sikker på sin daglige liggen i arm, og der er nogen, der sender en sms for Mads, når det skal være.

og så er det, jeg sidder og tænker.
øjs. jeg glæder mig.

oh. at røre en gryde

vi bor på et skib.
bølgerne går højt. jeg bliver aldrig søsyg.
vi går i lukaf, i dørken og i masser af kabysser.

kabys med rindende vand og intet andet.


og kabys med komfur. nyhed.



grillpartyet er ovre.
nu skal der steges nogen frikadeller og stuves noget spidskål.