provinsens ulidelige ventetid

Haarby rutebilstation den 29. april 2006 kl 11.16 - 11.47.

voksenblogging. hvad du ser, er hvad du får.

jeg er helt hæs i ørerne.
og smukke Irenschen. du var med all the way - men på Carlsens Kvarter var det elektriske lys dårligt nok opfundet, så Klaus mente nok vi blev smidt på porten som perverter, hvis vi anmodede om trådløs adgang.

Farmer var monteret i flot jakkesæt og Klaus i fotogent tilbagelænede sandaler.
da Farmer efter et par timer måtte til jubilæum, ankom Bjarne fra hele verden på cykel.

fra kl 16.02 til den bitre ende blev der fortalt røverhistorier fra hele galaksen og forne tider af disse store historiefortællere, der heller ikke så noget forgjort i at slippe mikrofonen og høre. jeg sad med åben mund og proselytter.

og mens talestenen og grinebidderen gik rundt og der blev skålet i seriøst øl og talt om og telepateret til Irene, vidste jeg bare, at jeg var det rigtige sted og jeg så, at det var godt.

senere blev vi sultne og så gik vi ned til piloten og fik kød og Susanna Lana.

og så skulle vi hjem.


tusind tak for én dejlig dag og aften.
kærlig hilsen
Claus og Regitze

jeg foreslår næste stop Café Sappho. så sæt kryds i kalenderen, allesammen.

lukket på grund af Carlsen

imorgen finder det årlige voksenbloggerrally sted på Carlsens Kvarter i Odense.

Hunderupvej 19 fra kl 16.

Det blir det sjoveste sted man kan være i denne weekend og uanset hvad bliver webcam'et rettet mod Irland.
hver gang der skåles.

Sláinte!

jeg er Abe

What Famous Leader Are You?
personality tests by similarminds.com

tak, Dana.

jeg vil gerne protestere

jeg synes, livet er lige lovligt lyst.
jeg havde nok tænkt mig en mere douche nuance. når man nu selv kan vælge.

...

allerede i en tidligere post i den gamle vampyrpingvin høl jeg op om bøger, der ikke blev læst.
og nu har Irene opfordret og styx formerligt prikket mig til at deltage i Dana Watsham's bog-meme.
jeg takker, synker og svarer.

Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller 'aha'oplevelse?
det må blive 'Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel'.
den gjorde mig til den, jeg stadigvæk er, med et rungende brag.
de øvrige romaner Robert M. Piersig har skrevet er forglemmelige.
og i dag synes jeg iøvrigt at 'Zen..' er tung i røven på dansk såvel som på amerikansk, men den lå lige for på det rigtige tidspunkt.

Hvilken genre læser du mest? Romaner, krimi, biografier, digte, eller noget helt femte?
1. romaner og biografier.
2. digte.

Hvilken bog læste du sidst?
åh nej! spørg mig ikke!
den sidste roman jeg læste færdig var vist 'Halvbroderen' af Lars Saabye Christensen. i sommeren 04.vistnok.
på sengebordet og rundt omkring ligger bøger, jeg læser på 1., 2. og 3. år. i flæng:
Chasing Che af Patrick Symmes
Du har rørt ved mit hjerte med Møllehave og Petterson
At leve for at fortælle af Gabriel Garcia Márques
At tro på at tro af Tor Nørretranders
Vilde kvinder milde kvinder af Maria Helleberg
Clairobscur og enogfyrre dyr af Carsten René Nielsen (som dog er i kog).
plus det løse.
og så er der dem, der ligger ude på landet.

det er kun faglitteratur samt bi- og haverelaterede bøger der glider ind i disse år. og så lige en side eller to af de ovenstående. i ny og næ. hver eller hver anden måned.

jeg glæder mig til denne her fase er ovre.

Hvilket køn er du?
hunkøn.

er der andre der vil være med?
Klaus med kajakken?
Berejste Bjarne?
Berømte Thomas Boelskifte?

hvis I vil, beder Dana jer sende jeres offentliggjorte skriftemål til denne mail.

nu vil jeg gå ud og gøre en blomkålsgratin. hvor er kogebogen?

prinniece Caoimhe

mit liv uden mobil, pc og digikamera ville være ugenkendeligt.

kameraet bruger jeg mestendels til at dokumentere for mig selv, hvad det nu er, jeg går og laver. for livet bimler afsted og det er for let at glemme at checke lageret i egen hukommelse.
således havde jeg indtil for et øjeblik siden ikke dvælet ved, at jeg i torsdags var hjemme og lege med Caoimhe.
først spillede vi Sims to.
så så vi Ice Age et.
vi måtte også få skumfiduser.

nu kan jeg huske hyggen i hjertet.

overoplyst

dagen er ødelagt. jeg hørte lige med venstre øre i et havemagasin på P4 at jeg lagde mine dahliaknolde i jorden en måned for tidligt.
forbandede radio.

fredelig fridagsfryd

synergieffekter er i orden. du ved, den der med at en abe på en ø opdager at det tjener et formål at vaske sit æble inden tænderne sættes i det - og pludseligt vasker alle aberne på alle øerne æbler.

eller. en punker dukker op i London. og 17 timer efter dukker den første færøske punker op.

Jung kiggede på det. og man gik og tænkte på store kollektive bevidstheder og sådan. i gamle dage.
i dag er den store kosmiske telegraftråd så udvidet med - men ikke erstattet af - det magiske net.

aldrig er så mange blevet inspireret og stimuleret af så mange.
i går læste jeg dagens Visitsen om 'kryptisk' blogging.

det satte en perletankekæde igang, fordi jeg selv må kryptere tanker og oplevelser her. jeg må gøre det, fordi ethvert forsøg fra min side på at fortælle en historie på skrift ville ende med, at vi begge to lå og sov henover tastaturet.

men jeg gør det også, fordi jeg på denne måde med svedige fingre og tungen lige ud ad munden øver mig i at fordøje og opbevare hændelser, tanker og stemninger som rækker ind i private sfærer.

jeg gentager: en blog er jo i bund og grund er en personlig opslagstavle, som du til min fornøjelse har gjort offentligt tilgængelig.
nå. men det var bare lige det jeg ville sige.
hvis du forstår.

hurra. vi lever.

døden er allestedsnærværende i Polen.
under 2. verdenskrig blev 400.000 polakker dræbt.
jeg ved ikke hvor mange der mister livet i trafikken. men der er ikke mange meter mellem de blomsterbesmykkede kors i grøftekanterne.

døden og alt det og alle de, der er blevet ofret, er vores stadige samtaleemner. i bilen og til banketten.

ingenting bliver glemt.

det tager lige en dags tid for mig at ryste på plads.

pol(s)ka

se. ude til højre. det er ikke en fugleklat. det er en storkerede. med en stork på.
jeg tror, jeg talte 48 reder med gang i den på de 2 x 250 km denne weekend, hvor jeg har lært mere om Polen på alle planer på 2 x 4 timer end de fleste vil vide.
tak Krzysztof. knuzz.

se. det er en dessert.

se. det er også ok at komme hjem.

jeg er ikke skuffet

og er heller ikke hjemme den næste par dage.
god weekend.

i'll be your mirror

da jeg var pivung, for det har jeg også været engang, fik jeg min rollemodel, eller forbillede, som det hed dengang, da jeg på Sorgenfri bibliotek opdagede Vagn Lundbyes eksperimentalroman fra '69, der hed Nico.
pyt med romanen, men bogen indeholdt ikke mindre end 16 ens sorthvide portrætter af Nico.
jeg var solgt og kopimaskinen var ikke opfundet. så jeg gjorde det frækkeste jeg endnu havde vovet og stjal et billede i bogen, slap fletningerne og fik pandehår.
det billede fulgte mig til det smuldrede væk.

snart efter opdagede jeg Nicos stemme. den har jeg fortvivlet forsøgt at kopiere siden.

Nico, eller Christa Päffgen, døde i 88 som 50årig efter et cykelstyrt på Ibiza.
jeg bruger cykelhjem.

frysende gratier i Harrestrup

det er ikke løgn

idag har jeg stået og set en tulipan komme op.
det der refugium. det virker.

SKYND DIG

over på vrangsiden!
der er guf til alle!!!

for 7-9-17!

hr og fru and er smeltet sammen i vingefangtag i dammen. de frække drenge og piger ræser afsted på deres motorcykler ude i mine ørers horisont.

HVA MÆ MAAAARJ?

skal jeg bare gå her og grave gamle kålstokke op hele dagen?

en trosbekendelse

Wikipedia: Skæbnen opfattes som den forudbestemte historie, der bestemmer hvad der skal ske med os mennesker i fremtiden. Nogle tror på skæbnen, og andre tror på vi har vores egen frie vilje.

jeg tror ikke på skæbnen.
men jeg tror på meningen. jeg tror på, at der er en mening med alt, hvert enkelt møde og hvert eneste til- og fravalg.
derfor ligger det udenfor min horisont at ærgre mig.

der er hændelser i livet, hvor meningen kan være fuldstændig uforståelig og uacceptabel. børns død. tortur.
jeg kan huske Johannes Møllehave fortæller om at skulle begrave en seksårig.
hans ord handler naturligvis om følelsen af meningsløshed. men siger Møllehave. denne lille drengs LIV har ikke været meningsløst. ingen ville sige, at de hellere ville have haft ham ufødt, når han nu skulle dø så tidligt. han har betydet så meget for jer. I har lært så meget af ham.

spørger du en buddhist om meningen med tortur, vil han foreslå, at det er ofrenes karma.

karma er en naturlov, et universelt princip, der fungerer hvadenten du tror på det eller ej.
jeg ved godt, at karmaloven bruges til at holde skomageren ved sin læst i mange buddhistiske lande. dit lod i dette liv der skal afsones for at du kan flytte dig opad på reinkarnationsstigen.

jeg synes det er mere interessant at se på grundprincippet: det du kaster ud, får du lige i synet igen.

sender du smil afsted, breder de sig og kommer retur.
og nu sidder der fame en spurv derude og spiser de kvanfrø jeg lige har sået!

skaber du splid, giver du andre en unødvendig ridse i dagen, bliver din egen rustning skrammet.

hvis man er sig bevidst om karmaloven, opnår man et liv, hvor man som hovedregel fredfyldt kan se sig selv i spejlet.

er man sig bevidst om meningen og karmaloven er der ingen grænser for, hvad man kan. så er opgaven at stille skarpt på, hvad man ønsker sig af livet. hvad man har brug for. alt kan lade sig gøre.

livets store opgave er, at vide hvad du vil.
det handler næste kapitel om. meningen med livet.

mit liv som hun

næste livs blogtitel.

jeg regner med at overføre mine kromosomer.

det er jo noget med, at vi får de udfordringer vi har brug for.
I'll be back.

15 grader

et af refugiets store fordele er, at man kan give forfængeligheden fri. ikke engang hårsituationen er relevant.
jeg måtte lidt ud i samfundet, da jeg med bør og nedlagt rockwoolmuseovervintring samt okvifårnokaldrigholdtloppemarkedalligevel trillede hen på haveforeningens genbrugsplads som bestyres af et sæt stoute herrepensionister med frikvarter fra konen og en lille øl indenfor rækkevidde.
lige så Kirsten-Lehfeldt-serverer-pølseret-i-Flamberede-hjerter man går og ser ud idag, lige så fjedrende bliver de gamle knarke over at få damebesøg.
det formerligt fyger med lystige og listige bemærkninger. jeg griner endnu, da jeg går hjemad.

dammen er indtaget af to ænder. hun bader. han vogter. jeg er ikke sikker på, at C synes om deres snadren i vandet, men for nu får de lov. (selvom konsekvenspædagogik vel også omfatter ænder).
spurvene bader fra stenene.
bierne svirrer og fuglene fløjter i solen.
en flue på bordet.
en sommerfugl i krokusserne.
en spurv i hylden.
en hund på engen.
heste, der græsser bagved.
en rovfugl, der muser over skoven.
synsnerven motioneres.

og jeg kan sejle på trådløst net fra verandaen.
sejt.

märkbart märkelig paaske

så vågnede vi.
så spiste vi brunch i havestuen.
så skinnede solen.
så skulle C lige pløje imens jeg fiksede døde urter og stauder.
så blev jeg knurrende dårlig.

så måtte C tage alene afsted til fest i Smedhult oppe i Sverige med hjemkomst sent søndag.

jeg plejer at finde meningen med det meste.
og Madame havde lovet mig velkommen til det virkelige liv.
så. det er vel et tegn.

to døgn i refugium.

sikke et hus...

... mus i mit krus. rotter i potter og fem hottentotter, der sidder og prutter.

TV er nothing her. så vi hører Wilson Pickett in memoriam på radioen og C har lige sat en Apple airport express til. velkommen til trådløs blogging på prærien:)

Harrestrup har overgivet sig.

de edderkopper, der ikke stak af i kampens hede, er støvsuget op. her er rent og duftende indvendigt. frøposer og dahliaknolde ligger på række på langbordet.
fiskene er fodret.
bierne har overlevet vinteren og renselsesflugten.
deres stade er varmt og sundt. bare for en sikkerhedsnåls skyld skal de ha lidt varmt sukkervand i morgen. der er blomstrende pil indenfor flyvevidde.

købmandens orange og lyseblå stedmoderblomster står og nikker og venter på krukker og det. og haven sprudler af forårsblomster. ja, sprutter.

hejren ærgrer sig over at vi er tilbage. (nu var koi-karper ellers lige på livretmenuen...).

hestene er forårskåde.

musvitter, spurve og solsorte er øredøvende happy.
det er jeg også.

vi overlevede fame.

og nu er lammekronen klar.
og imorgen skal vi fejre en ødegårds 100års fødselsdag i Smedhult. det blir en alvorlig weekend:))

glædelig påske til jer allesammen.

meningen

Claus sidder i disse dage fra årle morgen til silde aften og tegner i Visio.
vores til- og ombygning på landet tager form og det er fuldstændigt som at være der selv, når vi bøjet over tegningerne drøfter højbede, vaskerum og havestuer.

jeg er også uundværlig.
jeg shopper bruser


og kigger på døre


og vandsolfanger

med alle de planer har man bare at holde sig i live.

vedrørende den omdiskuterede underopdeling af kønsbestemthed hos bloggere

nu kan der efter min bedste overbevisning ikke siges meget mere nyt imod.

jeg citerer mig selv frit for ovre hos iAndy at ha sagt:
[...] derudover er det jo ofte disse hersens principielle diskussioner der ændrer på ting - uanset at de forekommer latterlige.
i bund og grund er blogging en kæledyrsklub. det er kvinders selvopfattelse ikke [...]

men så kom Undr lige velformuleret og -underholdende ind kl 15.10.
værsgo at læse.

så er dagen ligesom slået an

trediedagsjetlag.
verdens fedeste creme fordeles på de solforbrændte skuldre. resten fordeles på kinderne og udover morgenbrilleglassene.
derefter er det tid til ymer og kaffe. for at få kaffe skal man læne sig frem og lægge kimononutte ned i ymeren.

operation-så-kan-påsken-bare-komme-and!

der er liv i grenene. tak Aeris!

delopskrift

på begyndelsen til en vidunderlig ferie.

i dag for 66 år siden.

godmorgen.

røv og støvler

inden for de sidste par døgn har jeg selvfølgeligt set røve så store som en hippopotamus. ja. pardon my latin.
og var jeg mindre selvbehersket havde jeg også taget pics af dem.

men så var der så hende her i stedet:



kender du sådan en sommermorgen hvor det føles for tidligt at gå barfodet ud og plukke en persilledusk mens det føles for sent at gå helt splitterragendes?
i dette magiske tidsrum ser jeg lige sådan ud. hele sommeren.
er man med på de nordamerikanske noder eller noget.

hjemme bedst

så er der pakket ud. og vasket. og drukket tyk kaffe. og tændt stearinlys i regnmørket. og tøffet rundt alene mens C holder wings on wheels igang til Esbjerg og tebaws.
så blir posten åbnet. med hilsener fra pfa og forbrugsforeningen, Nordea, Nykredit og alle de andre venner. og så er der en æske med nyudklækkede påskehøns, -harer, -ænder og -kanariefugle.

tusind tak, påskeglød. jeg ved jo ikke hvem du er - en besynderlig fornemmelse (så du må meeeeget gerne gi mig et hint).
glad. det er jeg. og imorgen går turen ned til blomsterhandleren og så skal det dingle fra hver en gren.

turisttur

i Nordamerika bygger de slotte af chokoladekiks.

og Clausdarling? jeg tror, jeg ønsker mig en lille gulp. en lillebitte en. rigtigt meget.
det her pic er til Irene omme i Irland. Kevin Casey fra Galway fortalte mig engang om dengang Guinness kom til USA og som sædvanligt spredte budskabet 'Guinness is good for you'. det hjalp ikke. amerikanerne fortsatte med deres tynde budweisersprøjt. så efter en periode trak G sig ud af kontinentet med helsidesannonceteksten 'Guinness is too good for you'.
Mississippi render igennem Minnesota.

stort set samtlige bygninger hænger sammen af skywalks. så er man fri for al den friske luft.

konen med ægget

sig mig lige. det der lille æg dernede til venstre. det skulle udklækkes på amerikansk den 04/05/06. det er jo idag, altså. i Australien er det allerede imorgen nu. i min pc er det aften. for mig er det middag.

jeg har aldrig før heppet på et æg.

christmas card from a hooker in minneapolis

nogle aftener skal man bare sidde med noget lortetv og roomsandwichclubservice. på 9th Street.
så passer verden på sig selv.

jeg vil gerne pointere..

... at mens du ligger og sover, er vi nogle,der tager det tunge læs.
således har jeg de sidste 24 timer haft skoldede skuldre og smertende lår pga Teotihuacanpyramiderne uden at pive.
Seminario latinoamericano 2006 er lige overstået og imorgen tidlig min tid tar jeg til Minneapolis hvor der heldigvis er ca 23 grader celcius koldere.
nå. men de kærligste hilsener fra den del af planeten hvor en del af mit hjerte har ophold hele året selvom det higer efter at komme hjem til C.



















det er for grænseoverskridende at fotografere fremmede. derfor ser det ikke ud somom der bor 20 millioner alene i Mexico City. men jeg lover dig. det gør der. og de har allesammen deres egen bil.
så jeg kan egentligt ikke forstå hvorfor der er så mange taxier.