vi, der samler på hatte

jeg har aldrig haft hattehoved. hvor andre kan gå sensuelt gennem livet med en charlestonbør, ligner jeg en tube tandpasta med hætten skævt skruet på.

men efter at fritidssyslerne har taget om sig og har udviklet sig til at være uniformerede, har hattene haft deres indtog.
først kom faldhattene til cykel og motorditto op på hylden.
siden er bihatten, som nogle allerede har bemærket, kommet til. med slør og puld er det en koket udgave af øjenskåneren til små børn med shampoo på.

problemet er at de fylder, når de ikke er i brug. og problemet er endnu grellere, fordi Claus rent faktisk har hattehoved, og benytter sig af det. så han går gerne med anseelige hatte - der også fylder i vores compact living (tak til Uffe for term på stilen).

han må få sin Borsalino når han er færdig med at bygge ud og om. indtil da, må han nøjes med sin aussiehat med pressefolder.