jeg har strikket en vante.
en lille, sort en. uden fingre og med en lille dut til tommelfingeren.
den er et bestillingsarbejde til Jonas, som skal bruge den til sin dødbringende rollespilsbue.
jeg ryster af træthed og stolthed.
den har været måneder undervejs.
først skulle opskriften findes. tak, /many.
så skulle garnet og pindene købes.
så skulle tommelfingeren googles for at forstås. tak, Liselotte.
og lige før blev vanten så født. måske er det en pulsvarmer.
nu sidder jeg og kommer i tanke om, at Jonas vist ønskede sig to.
grådig dreng.
be my flabbergast. og få udvidet din hyacint.
Haha, Regitze, du ender med at nyde at strikke, tror jeg ;-)
SvarSletPaa med vanten - hvor er du bare god!
SvarSletDu kan godt Regitze, bare klø på :-)
SvarSletDu er fandeme for sej!
SvarSletjeg nyder faktisk at strikke, Madame:) en dag så lærer jeg det også.
SvarSlettak, Tina, Lene og Liselotte! næste vante kommer til at strutte af selvtillid.
Hep!
SvarSletHaha :D hvor dejligt
SvarSletHvad skal man med to vanter? Den ene bliver alligevel væk:-)
SvarSletMen når han nu har ønsket det ...
@ Donald - Løsningen på problemet med den obligatorisk bortkomne vante må være, at Regitze strikker 3 vanter i alt.
SvarSletdet er såmænd helt rart at læse om din enlige vante, når blogland flyder over af strikkeivrige bloggere der strikker vanter, huer, tørklæder, sjaler, trøjer m.m. i en hast så man nemt giver fuldstændigt op på forhånd.
SvarSletTillykke med vanten!
hep Irenschen! og ja - hep, Suzy Q! vi ka sq altid bruge et hep:)
SvarSlethehe Donald:) første gang C og jeg traf M og Mme, forærede de os hver en legendarisk sokketriade.
det glemmer vi aldrig.